EventyrUdlandet_1905

244 Damerne forlangte at komme ind og stormede mod den franske Skildvagt, som fældede Bajo­ net og spurgte om vi havde „permesso“. En af Kunstnerne forklarede ham nu, at de to P e r­ soner, som var slupne ind, havde „permesso“ for hele Selskabet; men dette vilde F ranskman­ den paa ingen Maade lade gælde, og saa b e­ sluttede vi da at vente paa ny. Faklerne maatte jo snart væ re tændte. Vi slog os igen til Ro og hørte Kapitoliums Klokke slaa 12 1/ 2. Saa sagde en af Kunstnerne pludselig: „Jeg tror Fanden tage mig, at han holder os for N a r.“ Denne Tanke forekom særlig de ældre Damer saa nedværdigende, at de paa det ivrigste tog Goldschmidt i Forsvar, og under denne Diskus­ sion hørte vi tre dybe Klokkeslag, som fortalte, at nu manglede der kun et Kvarter i ét, og Kunstneren endte Diskussionen med den kate­ goriske Sætning: „Ja, nu gaar jeg Fanden tage mig h jem !“ Da en stor Del af de andre Kunstnere fulgte hans Exempel, var Damerne nødt til at følge med, og under almindelig Indignation travede de saa hele den lange Vej tilbage, og det blev Kunstnernes sørgelige Lod at maatte følge hver