EventyrUdlandet_1905

243 „Har De „permesso“ ? “ spurgte vi ængstelig Goldschmidt. „Naturligvis!“ svarede han, „alt er i den skønneste Orden, nu skal jeg gaa ind og lade Kustoden tænde Faklerne.“ • Med disse Ord bød han sin Dame Armen og begge forsvandt i det dybe Mørke, som laa under Arkaderne. Et Par Damer vilde følge med, men veg tilbage for Franskmandens tru­ ende Bajonet. Det var en stille, varm Foraarsnat, det alvor­ lige Forum laa i Maaneglansen med sine Tri­ umfbuer og Templer, og oppe paa Kapitolium hørte man Minervauglerne, som kun tav, naar Uret deroppe lod sine Slag runge, og kort efter at vi var kommet, slog den tolv. „Han bliver forbandet længe derinde,“ ytrede en af Kunstnerne. „Han kan naturligvis ikke faa Kustoden væk ­ k e t,“ sagde en anden. Hermed slog vi os til Ro, og placerede os langs Randen af „Meta sudan s“ indtil Klokken slog 121/4. Da rejste en af Kunstnerne sig og sagde: „Bare han ikke er faldet ned og har brækket Halsen ,“ man kan ikke se de fordømte Huller. Nu blev der stor Forskrækkelse i Lejren, 16 *