EventyrUdlandet_1905

239 kunde ikke lide at være Nummer to, han vilde som altid i Skolen have 1ste Karakter i alt, og fandt han sin Overmand, blev han uartig som et Barn. En Vintereftermiddag mødte jeg ham i Korso uden for „Palazzo Ruspoli“, og da han saa’ mig, spurgte han: „Spiller De B illard?“ „Daarlig nok ,“ svarede jeg. „Kom, saa skal jeg banke Dem ordentlig af!“ udbrød han og trak mig med op i Kafeen. Vi havnede i en af Billardstuerne, og Gold- schmidt foreslog en „å la g u erre“, og bad mig lægge ud. J e g lagde mig Pres mod Banden, og Gold- schmidt forløb. Vi havde næppe spillet et Par Minutter, før jeg mærkede, at Billardet trak en lille Smule til den ene Side, og ved at placere min Bal i Nærheden af Hjørnehullet, fik jeg ham til at forløbe den ene Gang efter den anden, og snart efter havde jeg vundet Partiet. Han sa a ’ lidt forbavset paa mig og sagde: „Man kan ikke mærke, at De ser saa daarligt, som De siger, lad os tage et nyt Parti — jeg er endnu ikke rigtig kommet i Stødet.“