EventyrUdlandet_1905

237 Da jeg en Dag kom gaaende over „Ponte Sisto“ , traf jeg Goldschmidt, som stod og be­ tragtede den Fontane, der fandtes uden for Ghetto og hvis to Straaler springer korsvis over hinanden, for daglig at haane de forbivandrende Jøder. Da han saa’ mig, sagde han: „Jeg véd ikke, om jeg skal gaa derind eller ej? Jeg blev helst udenfor; men det er, som om en usynlig Magt drager mig mod mine Landsmænd. Vil De følge m ig ? “ Gennem den trange Port, som i gamle Dage hver Aften lukkedes for Jøderne ved Solned­ gang, kom vi ind i det af Dynd og Laster be­ sudlede Tiberkvarter, som kaldtes Ghetto, men som nu til Æ re for det unge Italien er forsvun­ det fra Jordens Overflade. Fremad vandrede vi i den snævre, stinkende Gyde, som er Ghettos Hovedgade. Rundt om­ kring os kom skidne, udmagrede Skikkelser til Syne, falbydende deres lurvede Kram, medens en Flok pjaltede Unger fulgte os som smaa Rov­ fugle, strækkende Hænderne ud efter de Smaa- mønter, som Goldschmidt rakte dem. Vi gik dybere og dybere ind i disse Elendighedens Huler, og overalt mødte vi det samme sørgelige Syn: mugne, faldefærdige Rønner, gamle, skal­ dede Kvinder, som med mimrende Munde raabte