EventyrUdlandet_1905

235 Vi havde en Aften været ude i Rafaellas Vigne, hvor der fandtes en ædel Vin, og hvor vi i den lyse Foraarsaften havde siddet under Ranker og Roser til langt ud over Midnat. I Selskabet fandtes en ung Farmaceut, som lige var kommet fra Paris og som førte hele Boule­ vardlivets mindre heldige Skikke med sig. I sin let flagrende Kappe lignede han en munter Nat­ sværmer, der flagrer snart mod Lyset, snart mod Ruden, og hver Gang han gjorde en af disse Volter, ledsagede han den med en ejendommelig, kvækkende Lyd, som var han en stor Frø, der sang i et Gadekær. Han havde de kaadeste Ind­ fald, fortalte de morsomste Historier og var i det hele taget en saa elskværdig „Broder Lu­ stig“, at vi flere Gange maatte minde ham om, at han befandt sig paa romersk Grund, og at en Kniv sad mere løs i Roms Osterier end paa Paris’ Boulevarder. Endelig brød vi op og marcherede i sluttet Række frem ad „Via triumphalis“ til stor For­ skrækkelse for de enkelte Nattevandrere, vi mødte; thi vi gik under Sang og Klang, og sta­ dig raabte Farmaceuten, idet han svøbte sig i sin Kappe, som var det en Toga: „Saaledes marcherede de gamle Romere, naar de havde besejret Jøder og G ræ k e r .“

Made with