EventyrUdlandet_1905

234 Wales og Dronning Victoria forenet i samme Glas var ikke nogen let Opgave. Men Fortryl­ lelsen maatte løses, thi der laa en ængstelig Stilhed over Forsamlingen, og flere af Kunst­ nerne var ikke fri for at smile paa en noget ondskabsfuld Maade. Je g rejste mig derfor op, og til den af mig forberedte Tale for Dronningen, fik jeg ved en behændig Vending baade hendes Søn og Bruden flettet sammen i et Trekløver­ blad, som frelste os ud af Vaanden. Festen fortsattes derpaa i „løftet Stemning“, og den gode Frascativin, som Bravo havde for­ skaffet, flød i saa rige Strømme, at man ganske glemte Goldschmidts lille Uheld, til det pludse­ lig blev afløst af et nyt, for hvilket der intet Middel gaves. F. C. Lund indløste nemlig sit Løfte, og det kom til et saa varmt Ordskifte, at Goldschmidt rejste sig og forlod Salen. Hvor løftet han var paa Kærlighedens Vinger følte vi alle; men vi indsaa’ tillige, at han her handlede som sand Gentleman ved at fjerne sig uden at svare paa Fornærmelsen. Hvor elskværdig og godmodig Goldschmidt i det hele taget var, viser et lille Træk, der egent­ lig tilhører Osterilivet, men som jeg vil med­ dele her for at vise, hvor overbærende Kærlig­ heden gjorde ham.