EventyrUdlandet_1905

229 „Er De nogen Sinde bleven overfaldet?“ Der bredte sig et lunt Smil over Holbech’s Ansigt, idet han sagde: „Tror De Nogen vil overfalde mig, jeg har jo aldrig en Scudo i Lommen. Jo, vent lidt, det er dog hændet mig én Gang.“ „Fortæl! fortæl!“ lød det i Kor fra de andre. „Ja, der er egentlig ingenting at fortælle, for det Hele gik „ein, zwei, d re i!“ Jeg havde en Aften væ ret oppe i Klosteret hos Kiichler, det var saadan en rigtig varm Sommeraften, og vi sad derfor længe ude i Haven inden vi skiltes. Mørket falder jo hastigt her i Rom, og Kiichler spurgte, om jeg vilde have en Broder med paa Vejen; men jeg svarede, at jeg nok skulde klare mig alene. Nu véd I, at der hvor Vejen bøjer ned mod Forum, staar der til højre nogle Helgen­ altre, og ligesom jeg gaar, ser jeg, at der lurer en Fyr, trykket tæt op til Muren, bag ved disse. Naa, der er jo saa mange, der sover i de Hul­ ler, og jeg gaar derfor rolig fremad; men plud­ selig er han med et Spring inde paa Livet af mig med sin forbandede romerske Kniv i Haan­ d en .“ Her gjorde Holbech en vellykket Pavse, og Goldschmidt spurgte aandeløst: „Og s a a ? “ „Saa tog jeg min Stok „en bayonnette“, og