EventyrUdlandet_1905

228 Vinen fra Marino, og naar Holbech havde ind­ taget Præsidentpladsen for Enden af det lange uhøvlede Bord, lyste der i hans Øjne en saa inderlig Tilfredshed med den tarvelige Anretning, at man glemte Omgivelserne og kun lyttede til de muntre Historier, der fortaltes. Hvor over­ rasket blev jeg derfor, da jeg traf den elegante og noget pertentlige Goldschmidt under disse raa Omgivelser, og endnu større blev min Forun­ dring da jeg hørte, at han havde sluttet sig tæt til Holbech og hans Venner, som ganske b e­ stemt ikke var Aandsmennesker. Det gik da heller ikke i Længden, og da jeg var Vidne til den snurrige Maade, hvorpaa Bruddet skete, skal jeg fortælle det. Vi sad sammen en Aften i det tarvelige Os­ teri, som kun belystes af en enlig Olielampe højt oppe under Loftet; men Marinovinen var gaaet hyppigt rundt og det begyndte allerede at lide ud paa Natten, da Goldschmidt pludselig spurgte: „Sig mig, Holbech, er man sikker i Rom, for jeg har langt h jem ? “ Holbech strøg Vinperlerne af sit store Skæg og svarede filosofisk: „Ja, det er ligesom man tager det, somme Tider bliver jo Nogle stukket ihjel!“ Goldschmidt saa’ lidt betænkelig ud og s p u rg te :