EtDanskBoligselskabsHistorie

hed, der tillige p a a Detailspørgsm aal kan udstede en O rdre, der m aa efter­ kommes, selv om den strid e r mod Boligselskabets Opfattelse af rigtig Bygge - maade og økonomiske D ispositioner. D er findes næppe nogen Næringsgren her i Landet, de r a rb e jd e r u n d e r saa ejendommelige V ilkaar, og det stemmer næppe med S tatens og K omm unernes Interesser, a t der — heldigvis i Praksis p aa mildere Vis end teoretisk m ulig t — udøves et Herredømme, som m an vilde finde ganske unaturligt inden for andre Næringsgrene, hvor det Offentlige fører ‘Tilsyn. Ogsaa Banker, Forsikringsselskaber og visse andre V irksomheder befinder sig under offentlig K on tro l, m en medens m an ingenlunde kunde tænke sig, at en Bank fra det O ffen tliges Side modtog en Anmodning om a t foretage en Dis­ position an g aaend e en Bagatel p aa 500 K r. paa anden Maade, end Banken vilde anse de t for forretningsmæssigt rigtigt, er Ledere af Boligselskaber unde r­ kastet saavel S tatens som Kommunernes suveræne Skøn, ikke alene i stort — hvilket kan have nogen R im elighed — , men tillige i smaat. U nde r en Overvejelse af disse Forhold, som hidtil ikke h a r faaet den ende­ lige U d fo rm n ing , som de saa aabenba rt fortjener, maa to væsentlige Punk ter komme i B etrag tn ing . D e t ene er den Kendsgerning, at Boligselskaberne ude­ lukkende v irke r m ed M id ler, der tilvejebringes dels hos det Offentlige til en meget høj B elaan ingsp rocen t og dels som Indskud fra Beboerne, og a t disse Forhold ganske n a tu rlig t m a a medføre en vid Adgang til Kontrol fra M yn ­ dighedernes Side. P a a den anden Side vil det næppe være muligt i det lange Løb a t opnaa den adm in istrative, tekniske og økonomiske Udvikling indenfor Boligselskaberne, som fra forskellig Side ønskes, saafrem t Lederne af Boligsel­ skaber a f et vist F o rm a t og teknisk S tanda rd ikke i videst muligt Om fang bliver lige saa selvstændigt stillet i deres daglige forretningsmæssige Disposi­ tioner, som T ilfæ ld e t er inden fo r and re Næringsveje. R esu lta te t a f disse B etrag tn inger skulde være, a t en Byggesag ikke bør sejle rund t i et h a lv t eller et helt A a r p aa Andragernes Risiko for eventuelt at mødes af m ere eller m ind re velbegrundede Indvendinger, men a t m an indfører den alm indelige m ed god P rak tik stemmende Forretningsskik, at det Offentlige, repræ sen teret a f S ta t og Kommuner, afholder Møder med Bygherreorganisa­ tionerne, u n d e r hvilke M øde r m an d røfter de almindelige Principer for det Offentliges L aanev irksom hed, og derhos afholder jævnlige Møder med Bolig­ selskabernes Ledelser og med større private Bygherrer for i Principet at drøfte løbende Sager, inden disse er fu ld t forberedte, og under eller efter Mødet giver foreløbige Tiltrædelser eller Afslag, saaledes at Bygherrer herefter ikke risikerer a t anvende T id og Bekostning p aa forgæves A rbejder. A t T il­ trædelserne m a a gives m ed a lt fornødent Forbehold af Enkeltheder, siger sig 213