EtDanskBoligselskabsHistorie

XV . SAMARBEJDE I STEDET FOR BEVILLINGSMETODE V ed samm e L ejlighed vilde det saavel for de offentlige In te resse r som for Boligselskabernes M u lig h ed e r for a t kunne p ræ ste re et ra tio n e lt A rb e jd e være anbefalelsesvæ rdig t a t overveje Ind fø re lsen a f et Samarbejde mellem Statens Bygningsdirektorat, Kommunerne og Boligselskaberne, egnet til a t afløse den nuvæ rende u dp ræ g ed e Bevillingsmetode. T il Bedømmelse a f N ødvend igheden h e ra f skal frem stilles G angen i en a l­ m indelig Byggesag, som ofte v an d re r gennem en Række In stan se r et h a lv t eller he lt A ar, inden B ygherren k an stikke Spaden i Jo rd en . E t Boligselskab søger, even tuelt køber, en G ru n d og fo re tage r de nødvend ige G rundundersøgelser m ed tilhø rende Overvejelser ved rø rende S e rv itu te r og B yp lan fo rho ld sam t ind ­ tegne r en skitsemæssig Bebyggelse m ed Beregning a f de t m u lige L e jlighed sareal sam t Fo rre tn ingsloka le r i m 2, b e regne r U d g ifte r til An læg a f V e je og K loaker, Andel i V and , F loved ledn inger for Gas og E lek tric ite t, unde rsøge r B und fo r­ ho ldene og fo re tage r en slu ttelig Beregning a f Fo re tagende ts R en tab ilite t. D e r­ næst g a a r A rk itek te r og Ing en iø re r i G ang m ed a t ud fæ rd ig e T egn inge r, og F o re tag end e t udbydes til H aandvæ rk e re , m edens B yggeand ragende g a a r til K omm une rnes tekniske K on to re r. D e t er en Selvfølge, a t K omm un en derefter m aa anvende en vis T id til a t undersøge P ro jek te ts tekniske og økonomiske Fo rho ld og dets Indp a sn ing i K omm unens Boligpolitik. Fø rst n a a r a lt de tte er sket, og Selskabet h a r forpligtet sig til en Række Sider, k an m a n — udove r fore­ løbige F o rh and ling e r m ed Em bed smæ nd og M ed lemm e r a f komm unale Besty­ relser — erholde en endelig Udtalelse fra vedkommende Kommune om dens Stilling til at garantere for et L a a n fra S tatens Side. D e re fte r n a a r P ro jek te t til Inden rigsm in iste rie t (S taten s B ygn ing sd irek to ra t), e fte r muligvis for Sognekom­ m unernes V edkomm ende a t have passeret Am tsraad e t. N u tag e r Bygn ingsd irek to ratet fa t paa sin Undersøgelse, sender Sagen til en tilsynsførende A rk itek t og even tuelt Spø rgsm aalet om G rundp risen til Lignings- d irek to ra te t, og principielt b e tra g te r Bygningsdirektoratet sig som staaende frit over for indkom ne A n d rag end e r og k an give Bevilling eller Afslag. Tæ nke r m an sig, a t et Boligselskab indsender en Sag m ed Anskaffelsessum i M ill. Kr., kan Selskabet, hvis Sagen bevilges, oppebæ re et H o n o ra r p a a 15.000 K r. for a t a rb e jd e m ed Sagens Forberedelse, m ed selve Byggeriet og til sin T id med Slutopgørelse. D e tte H o n o ra r in d b e fa tte r Risikoen for, a t A n d rag en d e t om S ta tslaan afslaas, i hv ilket T ilfæ lde Boligselskabet k an have p a a d ra g e t sig meget store U dg ifte r og m a a beho lde de købte G rund a re a le r. Bygningsdi rek to ratets tilsynsførende A rk itek t og L ign ing sd irek to ra te t k an have an d re Anskuelser end Boligselskabet, m en i saa F a ld er B ygn ingsd irek to ratet en afgø rende M ynd ig ­ 212