EtDanskBoligselskabsHistorie

selv, m en p a a den and en Side bø r Byg n ing sd irek to ra te t ikke ved Indb land ing i D etailspø rgsm aal b id rage til a t gøre Bygherrens S tilling m ind re væ rdig . Vil m an hævde, a t de foreslaaede Fo rh and ling sfo rm e r er ny og up røvede og volder U lejlighed , m a a h e rtil svares, a t Byggeri m ed o ffen tlig S tø tte er en saa særegen og vanskelig Næ ringsg ren , a t den m aa kunne ven te en til dens særlige T a rv og Betydning svarende Behand ling , sam t a t den h e r anviste Vej i Læ ngd en er den eneste farbare. De nuvæ rende M e tode r, de r er skab t a f F o rho ldene u n d e r for­ rige K rig og er fo rtsa t imellem K rigene, hvo r de t O ffen tliges S tø tte kun drejede sig om en ringe Del a f Byggeriet, egner sig ikke for den større Udfoldelse, som m aa ventes, n a a r F red en til sin T id komm er . E n Følge a f disse B e trag tn inge r er, a t det er en uhe ld ig og v ild ledende Form, a t Selskaberne indgiver Andragender om a t erho lde L aan . R e a lite ten i Sagen er, a t de r indgaas en Kontrakt m ellem det O ffen tlige og Selskabet om, a t dette sidste som R ep ræ sen tan t for offentlige In teresser fo re tag e r visse Byggearbejder, hvori de t O ffen tlige h a r Interesse. Fo rm en er ikke ligegyldig, th i den hidtidige Fo rm h a r m ed fø rt, a t Bygherrer ikke føler sig frit stillet i deres V irksomheders Udøvelse, og a t M ynd ighede rne giver Ordrer, hvo r en Forhandling mellem ligeberettigede Parter var naturlig. D e t frem d ragn e Em ne h a r selvfølgelig ikke R e la tion til E tikettespø rgsm aal, de r i sig selv kunde væ re fu ldkomm en uinteres­ sante, m en er hverken m e r eller m ind re end et Spørgsmaal om det sociale Byggeris Fremtid. Em bedsvæ rk og Næ ringsliv kan , hvo r taknemm e lig m an end h a r G rund til a t væ re for megen beredvillig S tø tte og H jæ lp som hed , i visse Spørgsm aal og navn lig naar nye økonomiske og tekniske Forhold opstaar og fo rlanger en hurtig, ra tione l og m ed Næ ringslivet stemm ende Afgørelse, af og til forho lde sig m ind re fo rstaaende overfor h in and en . Fø lgen h e ra f er ikke alene, a t det kan føles besværligt og lidet tilfredsstillende a t m od tag e O rd re r p aa O m ra ad e r, hvo r Selskabet m ener a t have og bø r have tilstrækkelig Sag­ kyndighed, m en a t det i Længden vil kunne volde V anskelighed a t besætte de afgørende Poster indenfor det sociale Byggeri m ed de re tte M æ nd . H e rtil har der ved adskillige Le jlighede r væ re t a fg jo rte T egn . A t de h e r frem d ragne Fo rho ld h a r megen og ofte en b itte r R ea lite t bag sig, kan m an læse adskilligt om i de tte Skrifts Beretn ing om Selskabets H i­ storie, og nogen Bebrejdelse skal der ikke i den A n ledn ing re ttes m od Embeds- m æ n d ; de, som jævn lig t ang rib e r Embedsvæ rkets G ang u d en a t kende dets Fo rudsæ tn inger, vilde hypp ig t ikke selv kunne gøre Fy ldest p a a de vedkom­ m ende P ladser. H e r er T a le om praktiske Forslag, der i lige G rad m a a kunne interessere Em bedsmænd , Po litikere og Bygherrer, ko rt sagt alle, de r ønsker en god Boligudvikling.

2 I 4