ErindringerFraGamleKglBibliothek

42 ligge i sin Seng, tilsyneladende ret vel tilpas, rygende paa en Cigar, med en Kop The paa et Natbord. Moldenhawer sad ved Siden af Sengen. Bølling sagde da til mig omtrent de Ord: „Se saa Bruun, nu kan De blive min Efterføl­ ger.“ Det var noget nær de sidste Ord, jeg hørte ham sige. Han havde ellers et godt Helbred, kun led han af Gigt, som han havde paadraget sig ved at arbejde i de kolde Bibliothekssale. Det gav Anledning til den spøge­ fulde Bemærkning af ham, at om Vinteren burde Biblio- theket flyttes til Provence! Som Vidnesbyrd om, hvor lidt øvet Bølling var i at have mange Penge under Hænder, men tillige om, hvor mangel­ fuldt de administrative Forhold var indrettede i Bibliothe- kets Kontor, kan følgende Hændelse anføres. Dagen efter Bøllings Død kom hans næstældste Søn, Grosserer L. A. Bølling, paa Bibliotheket, for at aflevere Nøglerne til Faderens Pult og opgjøre Kassen. Det viste sig, at der skulde være en Beholdning af 1500 Rdl., hvilket Beløb imidlertid ikke var til at finde. Men der laa i et Rum en Masse sammenkrøllede Papirer. Dagen efter kom Gros­ serer Bølling igjen, og Alt i Pulten blev paany gjennem- gaaet. Det viste sig da, at henkastet mellem de sammen­ krøllede Papirer og indpakket som en Cigar fandtes de 1500 Dalere i Hundred-Daler-Sedler sammenrullede i Avispapir. Ved Proklamaet efter hammeldte der sig ingen Kreditorer. Det viste sig, at Udnævnelsen til Etatsraad laa færdig, da Bølling døde1). Bølling er et godt Exempel paa, at man kan være en udmærket Bibliotheksmand, der ofrer Bibliotheket et uendeligt, dygtigt Arbejde, uden at den store Verden uden­ for veed den mindste Besked derom, og uden at han selv lader Verden vide noget om, hvad han har duet til. Han er da heller ikke bleven nævnet i „Dansk biografisk Lexikon.“

) Han blev begravet den 23. April fra H olm en s Kirke paa A ssisten ts Kirkeeaard» A fdeling Litr. E. N r. 20.