ErindringerFraGamleKglBibliothek

41 den store Sal med Marmorflisegulvet, hvor han mente, at der ingen Fare var ved i nogle Minutter at have en tændt Cigar. Ellers brugte han Snus, som han bød sine Be- kjendte, der besøgte Bibliotheket, og det foranledigede da ofte en forfærdelig Nysen i Kontoret. Werlauff kom jævn­ lig meget beskeden hen til Bølling for at faae sig en lille Pris. Naar undtages, at de pekuniære Omstændigheder trykkede ham, var han en lykkelig Mand; det var en For­ nøjelse at arbejde sammen med ham. Han havde vist ikke en eneste Uven. Han var taknemmelig mod det Molden- hawerske Hus og viste det ved en kritisk Lejlighed paa en meget smuk Maade. Det var, da der i 1861 var Tale om en Personalforandring ved Bibliotheket. Ministeren, Monrad, havde i den Anledning en længere Samtale med Bølling og sagde ham, at det var hans Tanke, atJustitsraad Molden- hawer — Læsesalens Inspektør — skulde gaa af. I Samta­ lens Løb forklarede Bølling, hvormeget Bibliotheket skyldte Moldenhawers Fader, der havde skjænket det mange, mange Bøger og Haandskrifter; han gjorde gjældende, at det ikke gik an, samtidig med at han selv skulde overtage Ledelsen af Bibliotheket saa at berøve ham den, som skulde være hans højre Haand, og forlangte, at hvis det var nødven­ digt, at en af de to gamle skulde have Afsked, det da maatte blive ham. Han satte saaledes sin Existens ind for at opfylde, hvad hanmentevar hans moralske Pligt. Monrad gav efter og lovede, at Moldenhawer ikke skulde blive af­ skediget. Det var netop Moldenhawers Fødselsdag, da Bøl­ ling kunde meddele ham Budskabet herom, og det frem­ kaldte naturligvis stor Glæde i det Moldenhawerske Hus. Bølling døde Fredag den 18 . April 1862 , om Eftermid­ dagen Kl. 6. Han var ikke sengeliggende mange Dage; Dødsaarsagen var en Sygdom i Tarmene1). Jeg besøgte hamden 17 ., da jeg gik hjem fra Bibliotheket, og saa ham 1) H an gav sin Læ ge Mansa en urigtig B eskrivelse af sin Sygdom , hvilket foraar- saged e en B ehandling m odsat den, som skulde være anvendt.