ErindringerFraGamleKglBibliothek

24 for Werlauff, der bestemte Valget efter Molbechs Notits­ bøger af hvad der skulde anskaffes. Molbech skrev to Titelsedler til hver ny Bog1); det ene Sæt brugtes først til det systematiske Katalog og derefter til Seddelkataloget, det andet Sæt brugtes til det aarlige Accessionskatalog, som blev renskrevet i Lister efter Sprogene, der bleve indsendte til Majestæten med Aarsberetningen, som Over- bibliothekaren affattede. Saa besørgede Molbech Indbin­ dingen af den nye udenlandske Literatur, og han ledede dette Arbejde med Indsigt og megen Smag, som hans Efterfølgere forhaabenlig med Held have efterfulgt. Thi mange af hans Bogbinderlister med Bemærkninger om, hvorledes Bøgerne skulde indbindes, ofte med Angivelse af Farverne, ere endnu bevarede og bør fremdeles be­ vares. Fabricius siger om Molbech: „Naar han havde fattet Ideen til et Skrift, stort eller lidet, stod hele Anordningen strax klar for ham, saa at han, som man siger, kunde be­ gynde med Begyndelsen, eller uden videre gaa lige til Ar­ bejdet2). Saaledes var ogsaa Forholdet paa en vis Maade ved Bibliotheket, der var Plan i det, Sammenhæng, Alt var paa sin rette Plads, og derved blev det et støt, solidt og dygtigt Arbejde, som han efterlod sig, hvilket kom Pub­ likum til Gavn. Fabricius siger ogsaa om ham, „at han ikke var fri for en vis Særhed i sit Væsen, der stundom kunde virke frastødende og saarende, hvor han mindst ønskede det“. Bølling har fortalt, at Wergeland engang passede Molbech op i Buegangen ved Christiansborg og standsede ham med ét med de Ord: „Nu skal Du have x) D isse Titler vare dog ofte affattede m ere literært end bibliografisk nøjagtig, som den sen ere Tid forlanger. Saaledes vare ogsaa de W erlauffske T itelsedler skrevne, m en m ere forlangte den æ ldre Tid ikke. 2) Som et Vidnesbyrd om hans O rdenssands kan følgende Træk anføres. D er savnedes en B og paa B ibliotheket, og det m entes, at M olbech havde den hjem m e hos sig . En af P ersonalet gik da til ham for at høre, om Form odningen var rigtig. M olbech svared e: „Jeg har ikke B o gen ; havde jeg den, skulde den staa der.“ I det sam m e rejste han sig , gik hen til en Reol og pegede paa Stedet, hvor den skulde have P lad s. I det sam m e ud­ brød h a n : „D er staar den jo o gsaa !“