ErindringerFraGamleKglBibliothek

15 være søgt1), dels et personligt Angreb imod mig som en Uduelighed. I „Berlingske Tidende“ fremkom der i denne Anledning en meget tam, officiøs Bemærkning om, at den nye Lønningslov gjordedet nødvendigt at give Bibliothekar- Embedet til en yngre Mand. Jeg fik den Gang to Breve, som var opmuntrende for mig; det ene var fra Professor Allen, som jeg ikke kjendte personlig, det andet fra Over­ lærer Joh. Forchhammer i Aalborg, som var en Bekjendt af mig fra lang Tid tilbage og havde været min Lærer i Borgerdydskolen paa Christianshavn. Kort efter besøgte jeg Konferensraad Werlauff og talte med ham om Biblio- thekets nye Chef. Han sagde blandt Andet til mig: „Hvem Gud giver Lykke, giver han ogsaa Forstand.“ Og paa samme Tid traf min Fader ham ved en Begravelse i Frue Kirke. Min Fader gik ud af Kirken med Werlauff under Armen og talte med ham ommig. Paa min Faders Spørgs- maal: „Tror De, min Søn kan magte den Stilling med Ære,“ svarede Werlauff: „For Tiden er han Manden.“ — Samme Dag, som Artiklen havde staaet i „Dagbladet“, vilde jeg tale om den med min Studenter-Kammerat og Studiefælle Jean Pio; men da jeg stod udenfor hans Dør, hørte jeg ham tale med Lyngby. Deraf sluttede jeg, at Pio vistnok havde nogen Del i Artiklens Affattelse, hvad jeg senere paa anden Maade fik bekræftet. Men jeg har ogsaa hørt fortælle, at der var en anden Mand, som stod bag Lyngby (nemlig daværende Overlærer ved Metropolitan- skolen, min gamle Lærer, C. Berg). Det var jo mindre behageligt for mig ved Tiltrædelsen af mit store Embede at blive præsenteret for Publikum paa en saa hæslig Maade; men jeg havde en rolig Sam­ vittighed, thi jeg havde ikke gjort et eneste Skridt for at opnaa dette Embede, og naar jeg fik det, tør jeg tro, at de, der havde udpeget mig til det, af min Virksomhed ved Bibliotheket i c. 5 Aar havde faaet det Indtryk, at jeg var *) D ette Em bede hører til dem , som R egjeringen besætter uden at lade dem sø g es.