ErindringerFraGamleKglBibliothek

14 med at faa mig udnævnt, thi Frederik VIL interesserede sig for, at L. V. Petersen skulde blive Bibliothekar. Mini­ steriets Indstilling om mig blev derfor sendt tilbage, og først efter en ny Indstilling kom min Udnævnelse. Jeg havde ofte tænkt paa, hvorledes det kunde være gaaet til, at jeg, der vel var den nærmeste i Rækken af Embedsmændene efter den afdøde Bibliothekar, trods min unge Alder, kun 31 Aar gammel, kunde faa et saa vigtigt og ansvarsfuldt Embede betroet. Jeg troede engang, at jeg kunde løse Gaaden. Nogle Dage efter at Bølling var død, kom nemlig Frederik Barfod hjem til mig og begyndte en Samtale med det Spørgsmaal, om jeg havde Lyst til at overtage Bibliothekar-Embedet, hvortil jeg svarede, at jeg baade havde Lyst og Mod o. s. v. Nu var Barfod dengang ansat ved Bibliotheket, og han var en intim Ven af Mon­ rad, og saa formodede jeg, at Barfod ikke havde været uden Indflydelse paa Valget af mig til Bibliothekar. I denne Formodning blev jeg længe efter bestyrket ved, hvad Bar­ fods Søn, Hr. Dr. med. H. P. G. Birkedal-Barfod fortalte mig (den 21 . December 1901 ): hans Fader havde sagt ham, at Monrad efter at Bølling var død, havde ytret, at nu kunde han faa Bibliothekar-Pladsen, han behøvede blot at indgive en Ansøgning, hvortil Barfod svarede, at han hver­ ken kunde eller vilde have den Stilling, men at han be­ høvedes ikke heller, da Bruun var der og kunde overtage Bibliothekar-Embedet. 25 -Aars-Dagen efter min Udnæv­ nelse skrev jeg et Brev til Barfod, i hvilket jeg berørte denne Sag og takkede ham for, hvad jeg mente at skylde ham. Men jeg havde en stor Ubehagelighed i Anledning af min Udnævnelse. Torsdagen den 9 . April 1863 stod der i „Dagbladet“ en Artikel: „C. Bruuns Udnævnelse til Bi­ bliothekar ved det Store kgl. Bibliothek. Af K. J. Lyngby, Cand. philol.“ Det var et skarpt Angreb rettet dels imod, at Embedet ikke var blevet opslaaet vakant og altsaa kunde