ErindringerFraGamleKglBibliothek

8 til, at en ung Mand kunde finde fast Beskjæftigelse ved noget af de Museer, som han havde Styrelsen af. Saa vendte jeg mig et andet Sted hen, nemlig det store kongelige Bibliothek; Bogmand og Bibliotheksmand var jeg, først fra Skolen, saa fra Studenterforeningen, hvor jeg som Senior havde havt Bibliotheket under min Styrelse. 1858 besørgede jeg et Tillæg til Foreningens Bibliotheks­ katalog. Mit Forsøg paa at komme ind paa det store Bi­ bliothek lykkedes, og det gik saaledes til. En Dag spadserede jeg i Forhaabningsholms Allé med Kammerraad Lassen. Jeg rykkede frem med mit Ønske og spurgte ham, om han troede, at jeg kunde faa det op­ fyldt. Vi passiarede om Sagen, og Lassen ytrede, at det maaske lod sig gjøre, han skulde tale med Bølling der­ om. Nogle Dage efter fik jeg et Vink om, at jeg en af Da­ gene skulde see at træffe Bølling paa Bibliotheket ogbringe mit Ønske paa Bane. Det skete ogsaa. En Dag stod jeg ved Skranken i Udlaansværelset, da Bølling gik forbi mig ind til den store Sal. Jeg standsede ham, fik Lov til at følge med ham, og forebragte mit Ønske. Det første, Bølling sagde, var: „Det er dog mærkeligt, lige idet jeg gik forbi Dem, faldt den Tanke mig ind: hvor skal jeg finde en ung Mand, som vi kan bruge her ved Bibliotheket, og saa kommer De med Deres Forslag.« Det lød jo ret lovende. Han kjendtemig, vidste Besked ommine Bog-Laan, syntes godt ommin Haandskrift, og Slutningen paa Samtalen blev ^ skal tale med Werlauff og saa skal jeg sige Dem til, naar De kan gaa hjem til ham og høre, hvad han me­ ner.« Jeg fik snart efter det lovede Vink, og mit Besøg hos Werlauff faldt heldigt ud. Han kjendte min Familie baade paa fædrene og paa mødrene Side; maaske tiltalte det ham at faa et Kjøbenhavner-Barn fra et dannet Hjem til Bi bliotheket, og da jeg forlod ham, var det med Tilladelse til at indtræde som Volontair blandt Bibliothekets Perso­ nale. Jeg var lykkelig, men jeg havde naturligvis ingen