ErindringerFraGamleKglBibliothek

7 mig i det ovenfor omtalteVidnesbyrd: „Ved forekommende Vanskeligheder har det undertiden manglet ham paa Sik­ kerhed og Fatning og Tillid til egne Kræfter.“ Det vil sige, jeg kunde under Examination eller naar der blev rettet Spørgsmaal til mig, gaa fuldstændig istaa og ikke aabne Munden, uagtet jeg undertiden havde Svaret og, som det ofte viste sig, det rigtige, indenfor Tændernes Gjærde; jeg blev forsagt eller næsten tvær. Examen artium og anden Examen gik jeg igjennem uden Uheld, men ved Embeds- examen kom Ulykken over mig. Jeg blev spurgt om Ta- citus, svarede noget paa Spørgsmaalene og læste et Stykke af Tacitus op, men under Oplæsningen forestillede jeg mig alle de mange Spørgsmaal, der kunde rettes til mig med det oplæste Sted som Udgangspunkt; hvilket ængstede mig i den Grad, at jeg saa godt som ikke kunde svare et Ord. Af Naade tænker jeg mig, at Examinator, J. L. Us- sing, og Censorerne, J . N. Madvig og Rektor ved Metro- politanskolen Bonaparte Borgen, lod mig slippe igennem. — Det er sidste Gang, at den Paroxysme er kommen over mig. Under mine filologiske Studier, som egentlig ikke vare anlagte med Examen for Øje, havde jeg mest lagt mig efter Archæologi og Antikviteter. Nu, Examen var over- staaet, var det min Attraa at faa Ansættelse ved et af Mu­ seerne. Jeg havde studeret flittigt paa Møntkabinettet paa Rosenborg under C.J. Thomsens og C. L. Müllers Ledelse, — og havde gjort Bekjendtskab med J. J . A. Worsaae og C. F. Herbst — jeg havde studeret i Antikkabinettet, som A. Strnnck betroede mig Nøglen til; jeg havde studeret i Thorvaldsens Museum, under C. L. Müllers Ledelse, og besøgte flittigt det oldnordiske Museum. Jeg var saaledes kommen til at høre med til den Tids Kreds af Old- granskere og Archæologer herhjemme. Men derved blev det. Stadig fulgte jeg med Thomsen, naar vi forlod Mønt­ kabinettet, men der blev aldrig fra hans Side gjort Mine