ErindringerFraGamleKglBibliothek

5 videnskabelige Litteratur, hvilket navnlig ogsaa er kom­ met hans danske Afhandlinger til Gode1). Saavel i Ti­ merne som under sin Hjemmelæsning var han omhyggelig med at samle sig Optegnelser og lignende Hjælpemidler; kan man end derved, som det ogsaa er skeet for ham, komme til ofte at anvende mere Flid paa Opskrift end paa Indpræntning, saa er dog dette en af de Former, hvor­ under den videnskabelige Sands baade ytrer og udvikler sig.“ Disse Ord har jeg som ung mange Gange læst igjen- nem, og de har ikke været uden Indflydelse paa mig for min Fremtid. Men at jeg ogsaa læste i det store kongelige Bibliotheks Bøger, det har maaske Mester Hammerich ikke vidst noget om. Medens jeg vedblev at laane Bøger fra dette Bibliothek, begyndte jeg ogsaa at besøge dets Læsesal, og husker endnu den første Bog, jeg læste i paa Læsesalen. Jeg hørte nemlig Niels Matthias Petersens Forelæsninger over dansk Literaturhistorie, og saa gik jeg en Dag med min kjære Fætter Gotfred Burman Becker op paa det store kongelige Bibliotheks Læsesal for at gjøre os bekjendt med Albert Thuras Idea historiæ litterariæDanorum, Ham- burgi 1723 . Snart blev jeg en næsten daglig Besøgende der i mange Aar, men det var store archæologiske Vær­ ker, Tavleværker, som jeg især gjennemgik. Naar Klokken slog to, ilede jeg saa til Universitetsbibliotheket for at fort­ sætte min Læsning her (f. Ex. Museo Pio-Clementino hu­ sker jeg), til Klokken var 3 . Jeg var nemlig ikke i Tvivl om, hvilket Studium jeg vilde hellige mig til, naar jeg var bleven Student, og kunde derfor strax tage fat paa det vore danske Stile om hyggeligt, paa en m eget lærerig M aade, isæ r saaled es, at der dvæ- led es ved de enkelte Arbejders Fortrin eller M angler. I det første Aar, jeg sad i K lassen, ofrede H am m erich ikke en en este G ang et Ord paa m ine Stile. O g saa skete det, at han ved den første Stil i det følgende Aar til Slutningen frem hæ vede m in B esvarelse som den bedste af dem alle. O pgaven var: B yen R om s H istorie, — en god M undfuld. D et var nu ofte T ilfæ ldet, at jeg skrev gode .A fhandlinger om historiske Æ m ner, m e­ dens m ine Stile over et noget spekulativt Æ m ne ikke duede m eget.

1) Hammerich læ ste D ansk m ed os i den øverste, toaarige K lasse. H an gjennem gik