ErindringerFraGamleKglBibliothek

4 havde ingen Forestilling om, at der bag dette tarvelige Ydre skjulte sig saamange Skatte og Herligheder. Det varede dog ikke længe, før jeg fik Syn for Sagn for, at dette hæslige Hus, som jeg lige har omtalt, var det store kongelige Bibliothek, og at jeg fik Lejlighed til at kaste mit Øje ind i den store pragtfulde Sal. Thi endnu i mine to sidste Skoleaar laante jeg Bøger fra Bibliotheket. Inspektøren ved Udlaanet, Kammerraad Gothilf Lassen , havde nemlig kjøbt en Byggegrund af min Fader i For- haabningsholms Allé og havde bygget sig et Hus der, nu vilde man vel kalde det en Villa. Jeg gjorde da snart Be- kjendtskab med ham, og da jeg ytrede Lyst til at læse, hjalp han mig til at faa Bøger fra Bibliotheket. Jeg stjal mig til at løbe fra Borgerdydskolen paa Christianshavn til Bibliotheket i de længere Frikvarter eller i den hebrai­ ske Time — jeg læste ikke Hebraisk med — og Kammer­ raad Lassen skaffede mig da hurtig den Bog, jeg ønskede. Det kunde nok hændes, at jeg kom tilbage til Skolen, efter at den næste Time var begyndt, men jeg fik aldrig Be­ brejdelser for min Forsømmelse. Paa den Maade gjennem- læste jeg mange, endogsaa større Værker, mest historiske, og jeg erhvervede mig ret betydelig Kjendskab til frem­ med Literatur, større endmine Skolekammerater opnaaede. Men det var med underlige Følelser at jeg, Skoledrengen, stod hæsblæsende i Bibliothekets smukke Udlaansværelse og kunde se ind i den store Sal, fra hvilken den af mig ønskede Bog blev hentet til mig. I Efteraaret 1850 blev jeg Student. Da jeg gik ud af Skolen, fik jeg af min Rektor, Professor Mag. art. Martin Hammerich, efter Datidens Skik og Brug, et skriftligt Vidnesbyrd, i hvilket det hedder: „ 28 . September 1850 . Hans Drift til boglige Sysler har allerede i Skolen været umiskjendelig. Som Medhjælper ved Udlaanet fra Skolens Bogsamling havde han saameget meget mere Opfordring til at gjøre sig bekjendt med vor digteriske og populær