Erindringer_1937

210 Musikfesten, der omtrent faldt sammen med det nordiske Kunstner­ møde. A f dettes Deltagere mødte jeg i Udstillingens Hotel Peter Hansen, Knud Larsen og Nicolaus Liitzhøft, der atter forestillede mig for de svenske Landskabs-Malere Nils Kreuger og Karl Nordstrom. Koncerterne fandt Sted i en for Lejligheden opbygget, stor Musik­ hal af Træ, hvor Akustiken var god. Her dirigerede G. F. E. Horne- man sin „Kalanus“ -Musik og morede i høj Grad de stockholmske Kor- damer ved sine fortvivlede Forsøg paa at tale svensk. „De maa skrika“ , raabte han og slog med Taktstokken i Pulten, dog ucj^n at den gjorde Ulykker, som hin Aften for mange Aar siden i „Euterpe“ , da han slog Buen ud af Haanden paa Solisten, Frederik Hilmer. I Gades wagnerpaavirkede ufuldendte Korværk „Balders Drøm“ sang Operasanger Lundquist Brages Parti — hans lyse Baryton var af sjælden poetisk Virkning. Han var Typen paa en livsglad og munter Svensker med sit brede Korpus og godmodige Ansigt. Jeg havde hørt ham synge Kongen i „Konge for en Dag“ ved den svenske Operas Gæstespil i København. En spøgefuld Scene med ham overværede jeg, da han en Dag havde sunget ved en Folkekoncert i Rosenborg Have og Kancelliraad Schytte fandt paa at forestille Margrethe Lendrop for ham som sin Datter. Hvor morede det Lundquist!*) Fra Musikfesten bevarer jeg endvidere Indtrykket af I. P. E. Hartmanns Korstykke „Vølvens Spaadom“ — udført af samtlige nor­ diske Studenterkor var det af imponerende V irkning — af Berwaids og Sødermans Værker. A f svenske Dirigenter tra f jeg sammen med Hofkapelmester Conrad Nordquist, en myndig Orkesterleder, og hans Kollega Richard Henneberg, der lignede Karl Gjellerup. Han fortalte mig, at hans Hustru, Skuespillerinden, var født Behrens, en Datter af Sangeren Conrad Behrens. Endvidere den spinkle, venlige Hugo Alfvén, der stod ved sin Banes Begyndelse, den norske Pianist Martin Knutzen, en Jætteskikkelse, en Flygelbehersker, Vilhelm Stenhammar, hvis fine, aandfulde Hoved prægede sig i min Erindring, Violinisten Tor Aulin, som var Kvartettens sprudlende Førstemand, en gedigen Mu­ siker, den norske Studentersanger-Dirigent O. A. Grøndahl, Upp- salensernes Fører, den burchikose Ivar Hedenblad — en talrig Skare af interessante og betydelige Kunstnere, der gav Festen Glans og med hvilke det personlige Samvær var ligesaa fornøjeligt som lærerigt. Operachefen, Kammerherre Burén, kom mig ogsaa venlig i Møde; han var smilende og affabel og saa’ tillidsfuld de nye Tider i Møde, da Operaen, der midlertidig disponerede over Svenska Teatern, kunde rykke ind i sin nye monumentale Bygning.

*) Ligesaa korpulent som Lundquist, men dobbelt saa høj, var hans Kollega Sangeren Uddman. De frem stillede paa Stockholmer Operaen i „Josef og hans B rødre i Ægypten“ Udsendinge fra et Land, hvor der var Hungersnød!