Erindringer_1937
211 Straalende Fester og Udflugter afløste Koncerterne. Kronprins Gustaf, der var Musikfestens Protektor, deltog i Festen paa Hassel backen, hvor Gunnar Wennerberg, „Gluntarnes“ alderstegne For fatter, holdt en pompøs Tale til „min Prins“ . Lange-Muller tog senere Ordet og udtalte lidenskabelig det Haab, at Svenskerne næste Gang, Danmark trængte til Hjælp, ikke vilde svigte. Talen vakte stor Mis stemning, og Emil Hartmann fortalte mig, at Kronprinsen havde været meget forbitret. En følgende Dag gav Kronprins Gustaf en stor Fest paa Slottet. Jeg kom kørende i Droske sammen med Charles K jeru lf op ad Slots bakken, og Hesten havde stort Besvær med at trække os, saa stærkt vejede den spøgefulde K je ru lf til. Ved Trappe-Opgangen traf vi Johan Svendsen, og da vi naaede Repos’en, hvor et Militærorkester spillede festlig op, bøjede Dirigenten sig dybt, da han saa den be rømte Mester. Velbesatte Borde med megen Vin frembragte en munter Stemning. Vinen var stærk, og da jeg saa nogle kendte Danske ikke saa lidt paavirkede, tog jeg et Tag i mig selv for ikke at gøre dem Følgeskab. I stort Optog, med Operasangerinden Fru Jungstedt-Linden under Armen, kom Kong Oscar gennem Salene, hilst med Ærbødighed. Blandt de prominente Gæster var Sven Hedin, der lige var kommen hjem fra sin tredie Rejse til Pamir og Thibet. Jeg fik hans Tilladelse til at oversætte en kort Rejseberetning af ham til Tidsskriftet „Nord og Syd“ , der redigeredes af den mangesidige André Liitken, en Mand med store Vuer og internationale Forbindelser. De danske Solister og Korene foretog en Dag en Udflugt til Lidingø med den enestaaende Udsigt over Skærgaarden, og i Værts huset her blev der sunget og talt og leet paa den skønne Som merdag. Uforglemmelig er ogsaa en Aften paa Operakallaren, hvor „gamla Flygaren“ , den goteborgske rejsende Journalist Rubenson holdt en højtstemt Tale for Finland og dets Sag og „Vort land, vort land“ og „Bjorneborgarnes marsch“ blev istemt af unge, kraftige Struber. Endnu en Gang kom jeg til Stockholm i denne festlige Udstillings- sommer, idet jeg var bleven valgt til Delegeret ved den internationale Pressekongres. Festerne begyndte allerede i København, hvor vi modtog de franske Journalister i Tivoli ved en Souper hos Neiiendam. I Malmø stod et Extratog beredt. Her kom det til livlige Optrin, da de franske Delegerede højlyd t forlangte Lagener til deres Kupéer. Ove Rode og jeg maatte optræde som beroligende Elementer og forsøge at tilfredsstille de fordringsfulde Herrer. Kongressen var storstilet anlagt, intet sparet for at give de frem mede det bedst mulige Indtryk af Stockholm, af Udstillingen og af hele Sverige. Stemningsfuldt var Besøget i Uppsala, hvor Selskabet besteg Tinghøjene og var Gæst paa Slottet hos Landshøvdingen. Christina Nilsson deltog i Sammenkomsten og maatte skrive sit Navn 14*
Made with FlippingBook