Erindringer_1937

209

han „til Hans Majestæt Kongen har indgivet allerunderdanigst Be­ gæring om Demission“ . Da blev der L iv i den Fængselskæider, hvor Journalisterne paa dette Tidspunkt havde deres Lokale. Redaktør Hans Jensen fra „Sorø Amtstidende“ sagde til mig: „Det er altsaa kun Konsejlspræsidenten, der er gaaet a f“ . Ja — Reedtz-Thotts Meddelelse til Formanden var unægtelig uklar affattet — der manglede de Ord: „Paa Ministeriets Vegne“ . Men Meningen var jo god nok: Efter-Forligsministeriet for­ svandt. Nu kom der nogle spændende Uger. Hvem skulde være Reedtz- Thotts Efterfølger? Et Venstreministerium — det eneste rimelige — turde ingen tænke. Saa forlød det, at Kongen havde sendt Bud efter Frijs-Frijsenborg, men han undslog sig, hvad denne Magnat bestan­ dig gjorde, naar Ansvaret nærmede sig ham. Atter Ventetid! Saa refereredes denne Udtalelse af Kongen: „Nu har min gode Hørring lovet at hjælpe m ig“ . Og det var sandt: Indenrigsministeren i Reedtz- Thotts Ministerium dannede det nye Ministerium, hvis Medlemmer nu yderligere i tre Aar skulde fortsætte den unyttige Modstand mod Venstre som magtesløse Magthavere — det blev Folketingets Finans­ udvalg under I. C. Christensen, som dikterede Ministeriet sine Øn­ sker. Første Gang Hørring officielt viste sig som Konsejlspræsident udenfor Rigsdagen, var ved det ulyksalige Danmarks-Monuments Afsløring ved Kunstmuseet, hvorfra det nu er flyttet til et mere bort­ gemt Sted. Man havde vænnet sig til Baronesse Reedtz-Thotts pom­ pøse Repræsentation ved slige solenne Lejligheder — nu saa man en meget beskeden og genert Dame indtage hendes Plads, meget beteg­ nende for Ministeriet som Helhed: Det var just beskedent og genert i dets treaarige Levetid. Da Justitsminister Rump i August 1898 trak sig tilbage, kunde den „gode“ Hørring ikke finde nogen Afløser til ham og maatte selv overtage Portefeuillen i de Maaneder, der var tilbage. „B læksprutten“ illustrerede Situationen ved Billedet af den udmattede Excellence i Drosken, hvis Kusk beklagende siger: „Nu kan det vist ikke nytte mere for i Dag.“ I Begyndelsen af Juni fandt den nordiske Musikfest Sted i Stock­ holm i Forbindelse med den store nordiske Udstilling. Jeg tog derop sammen med Solister, Komponister, Musikforeningens og Cæcilia- foreningens Kor. Det blev en livlig Rejse. Paa Damperen ved Havnegade traf jeg Johan Svendsen, der vinkede op til sin Familie i den Ejendom, hvor han boede. Han sagde, at det var vanskeligt at løsrive sig. Men han fortsatte: „Hvor herligt nu at skulle være fri for at dirigere „Faust“ “ — hele Maj Maaned havde Gounods Opera været paa Repertoiret med den dansk-franske Sangerinde Louise Marie Jansen som Gæst i Margrethes Parti. Der var i Stockholm gjort omfattende Forarbejder i Anledning af Mennesker og Begivenheder 44