Erindringer_1937

206 Lægen, Professor Feilberg, lever endnu, da jeg nedskriver disse Lin­ jer, i en Alder af 92 Aar — var en meget fornøjelig Mand, en Kapa­ citet paa sit særlige Omraade: Vandafledning, Træku ltur, Hededyrk­ ning. Han har i Fagblade skrevet lettilgængelige, almeninteressante Artikler fra disse Omraader. Snart var Samtalen med de to Islæn­ dere i livlig Gang og ikke kedelig at lytte til. Jeg tra f ofte sammen med Feilberg i denne Egn, og paa et af de historiske Møder paa Søborg Slots Ruiner foreslog jeg senere, at der burde rejses et Min­ desmærke for denne af Kultiveringen her saa højt fortjente Mand. Forslaget vandt almindelig Tilslutning, og nu staar Mindesmærket, en mægtig Natursten med Inskription og et lille, pynteligt Anlæg om­ kring det ved Vejen fra Søborg til Græsted, hvor der er Nedkørsel til Ruinerne. I Søborg besøgte jeg ogsaa Provst A. Andersen, Sognepræsten for Søborg-Gilleleje, senere Hoffs Efterfølger ved Vartov Kirke, en af Grundtvigianismens kendte Mænd, af Bønderne paa Egnen omtalt som særlig lærd. Han var gift med en Datter af Historikeren Caspar Paludan-Miiller. Han var meget optaget af Maurice Maeterlincks Bog om Bierne, men havde forøvrigt omfattende Interesser og et vel­ forsynet Bibliotek. Samtalerne med ham i hans Studereværelse viste mig en aandsfri og fint dannet Præst. Jeg kom vidt omkring i Egnen — det var før Automobilernes Tidsalder, da man endnu brugte Benene. Og mine mange Spasere- ture paa kryds og tværs satte sig senere Spor i Bogen „Vandringer i Nordsjælland“ , det af mine Arbejder, der har slaaet mest an. Bogen er nu ligefrem en søgt Sjældenhed. Hav og Himmel lærte jeg at kende, baade Sommerens blide Døn­ ninger og Efteraarets stormpiskede og hvidtandede Brændinger, den rene blaa Aftenhimmel med Solnedgangens flammende Farver, og den vilde Flugt af tunge, mørke Skyformationer henover Høsthimlen — Naturbilleder saa forskellige, at det er mærkeligt, de omfattes af samme Sted. Aldrig har jeg kunnet blive træt af Gillelejes mægtige Skydannelser og Bølgebrus, af Fyrenes Blinken gennem Natten og Kuliens takkede Klippesilhuet i Aarstidernes vexlende Belysninger. Nerveberoligende, stimulerende er den saltholdige, rene Lu ft paa Sjællands Nordkyst. --------------Men Byen kaldte mig hvert Efteraar tilbage — i 1896 var der meget at tage Vare paa. Den 9de Oktober fejrede Holger Drachmann sin 50 Aars Fødselsdag. Han boede da i Hamborg, hvor han i 1892 havde oplevet Koleraepidemiens Rædsler, som København lykkeligvis blev forskaanet for ved Karantænens Strenghed. Stu­ dentersamfundet holdt en smuk Drachmannfest i W ittmacks Lo­ kaler, hyldede Digteren i Sang og Tale og modtog Telegram fra ham. Men Festen savnede føleligt hans personlige Nærværelse. Derimod svigtede Georg Brandes ikke, da, den 3die November, 25 Aarsdagen indtraf for hans første Universitetsforelæsning — In