Erindringer_1937

205 som ogsaa hørte til Gillelejes Nybyggere. John Petersen var Mønstret paa en Forretningsmand af den gamle Skole, der kun undte sig Søn­ dagens Ro for strax om Aftenen eller Mandag Morgen at vende til­ bage til sin store Virksomhed. Han havde som ung set sig om i fjerne Lande. Og saa var der den besindige af Søens Slid prægede Fiskerbefolk­ ning, som jeg lærte at sætte Pris paa — endnu lever den 90aarige Poul Petersen, en gammel Kæmpe, der har besøgt Grønland og Kina og gjort et stort, uegennyttigt Arbejde for sine Standsfæller. Ham har jeg kendt i 40 Aar. Tit gik mine Spadsereture til Nakkehoved Fyr, hvor jeg besøgte Fyrmester Schultz og hans Hustru, der var en Plejedatter af Fru Ville Heise. Her mødte man Esbønderup Lægen, den haardføre Dr. Krieger, som Dag og Nat, saa ofte hans Sygehustjeneste tillod det, var paa Landevejsfærd i Doktorstol til Landsbyer og ensomme Bøndergaarde. Han gjorde maaske et robust Indtryk paa dem, der ikke kendte ham, men han var en utrættelig og omhyggelig Læge. Han hørte til den lille Kreds a f samtidige Medicinere, der med Pro­ fessor Daniel Jacobson som samlende Midtpunkt, aarlig mødtes rundt om i Landet til festligt Samvær. Ofte gik Turen til Søborg Slots Ruiner med deres mærkelige For­ tidskolorit — om Aftenen, naar de tætte Taager hævede sig, var det, som om Søbunden — nu frodige Enge — paany fyldtes af Vand. En Dag i Sommeren 1900 lød der Larm af tunge Hakker paa Ruinerne — Professor J. B. Løffler havde med Hjælp af den gamle Graver Larsen, der huskede Kong Frederik den syvendes Besøg for et halvt Aarhundrede siden, paabegyndt nye Udgravninger og fundet en Udløbskanal, som han mente maaske var Begyndelsen af den for­ modede Løngang til Søborg Kirke. Løffler var umaadelig ivrig, men hans Arbejde gik hurtig i Staa, og endnu den Dag i Dag efter 37 Aars Forløb er Restaureringen af Søborg Slots Ruiner ikke bragt til Ende, til Trods for A rkitekt C. M. Smidts utrættelige Virksomhed. Nationalmuseet fattes Penge. Paa Søborggaard boede Løjtnan t P. B. Feilberg, der havde ledet Søens Udtørring for Baron Blixen-Finecke. Ofte saas han i Egnen ridende paa en af sine smaa islandske Heste. Han havde opholdt sig paa Island og var sagkyndig i Spørgsmaalet om Muligheden af Skov- bevoxning paa Sagaøen. To Islændere, Kontorchef i det islandske Ministerium Halldorsson og Theologen Lektor Bjarnason, der begge skulde besøge Feilberg for at tale om Skovproblemer med ham, bad mig om at være deres Ledsager. En Dag gik vi saa langs Kanalen op til Søborggaard, hvor Feilberg modtog os i sit Studereværelse, der selv paa en lys Sommerdag som denne var halvmørkt paa Grund af den tætte Træbevoxning udenfor Vinduerne — en senere Ejer har skovet ud. Feilberg, der var en Søn af den bekendte sønderjyske Præst og ligesom han og sine to Brødre naaede at blive 90 — ja