Erindringer_1937

204 Jeg traf kgl. Kammermusikus Siegfried Nebelong, Søn af Arkitekt Johan Henrik Nebelong, der i mange Aar virkede i Kristiania og har bygget „Oscarshal“ paa Bygdø. Nebelong, der var ansat som Violon­ cellist i Dresdner-Operaens Kapel og baade som Solospiller og Kvar­ tetmedlem var anset i musikalske Kredse, kom hver Sommer til Danmark sammen med sin engelskfødte Hustru Sara, der, da disse L in jer skrives, endnu lever i en høj Alder og sjælden nogen Sommer svigter Gilleleje. Fornøjelige og morsomme Mennesker. Til dem sluttede sig Nebelongs Moder, der blev 101 Aar gammel, en ualminde­ lig livskraftig Dame, der næsten lige til sin Død selv besørgede sine Indkøb paa Torvet i København. Nebelong formaaede at interessere en af sine Kolleger i Dresden, Violinisten Ernst Wilhelm , for Gille­ leje — han kom dertil, en høj Kejser W ilhelm I lignende Skikkelse, i hvis Hjem ved Dresden jeg senere var Gæst. Den svenske Generalkonsul Berencreutz og hans blonde Hustru glædede sig over Gillelejes friske Natur ligesom Baron Joseph og Baronesse Sophie Louise Piessen, født von Eckermann, der havde rejst et Telt nede ved Stranden. I Sommeren 1901 var Redaktør Axel L ille min Nabo ved Hotellets Pensionatsbord, og han var lidenskabelig bevæget over Efterretnin­ gerne fra Finland om Russer-Guvernøren Bobrikoffs Hærgen: „De skyder ham, de skyder ham“ , hviskede han og fik faa Aar efter Ret, da Schauman sendte Tyrannen den dræbende Kugle. En Søster af Schauman kom senere til København og var Gæst i mine Forældres Hus — aldrig glemmer jeg hendes forgræmmede Ydre. Hun var tidlig bleven gammel. Endelig maa jeg nævne Departementschef W u lff og Frue, der i mange Somre boede ved Fyrstien paa V illa „Havblik“ . Med dem og deres Børn, nu Fru Slotsarkitekt Hertha Jørgensen, Amtmand Magnus W u lff i Hjørring og Vexellerer Flemming W u lff, kom jeg ofte sammen — W u lff var Mønstret paa en samvittighedsfuld og fint forstaaende Embedsmand og hans Hustru livlig interesseret af Kunst og Musik. En excentrisk Landligger var Overretssagfører Ole Jensen, der paa sin V illa ved Fyrstien dyrkede alle mulige Planter, som han stadig gravede op igen og flyttede. Naar han ikke var op­ taget af Havearbejde, hejsede han alle mulige Nationalflag op og ned paa sin Flagstang. Han var utrættelig til at finde paa Projekter til Gillelejes Opkomst og udviklede dem for de skeptiske Fiskere paa Sludrebænken. Uberegnelig var han — da han en Dag indbød mig til at tage hjem med ham i hans lille Karet fra Hornbæk Kl. 1 Efter­ middag, naaede jeg først Gilleleje Kl. 8 Aften, da han kørte mig langt op i Landet, hvor han skulde inspicere en Mose, han ejede — nu Langesø Plantage — og tale med forskellige Husmænd. Overfor ham boede paa „Stone Hiil“ Fabrikant John Petersen — Holger Petersens Broder — og hans livlige Hustru, født Thomsen,