Erindringer_1937

201 paa Højde med de bedste. I Selskab med deres Svoger Oberst Charles Lautrup kom jeg en varm Juliaften til Gilleleje, hvor jeg ogsaa lærte hans Hustru, Fru Mathilde Lautrup, født Sødring, der nylig havde debuteret paa Det kgl. Theater i „Den kære Familie“ , og den gamle Fru Sødring med den ranke Gammelkoneholdning at kende. For en energisk Københavner var der nok at tage fat paa i denne lille By. Havneindløbet var omtrent tilsandet, Fiskerne maatte slæbe Baadene ind gennem en smal Rende og havde selv sat en Mudder­ maskine i Gang uden dog at naa paaviselige Resultater. En Sommer­ dag i 1897 bevægede jeg Folketingsmand Sigurd Bojesen og Redak­ tør Sigurd Berg, der kom herop fra Hillerød, til at tage de fortvivlede Forhold i Øjesyn. I Løbet af de følgende Aar byggedes den vestre Læmole, der reddede Havnen, men samtidig foraarsagede saadanne Sandaflejringer, at Badestranden mistede sit jævne Sandleje og hele Vestsidens Kystprofil forandredes. Naar jeg tænker paa mit Ophold i Gilleleje omkring Aarhundred- skiftet er det især de Mennesker, jeg traf, der har brændt sig ind i Erindringen. Tyske Læger, lundensiske Professorer — navnlig den senere Biskop Ahnfeldt, en Mand a f omfattende Viden — kultiverede finske Damer af Embedsstanden var aarlig Badehotellets Gæster. Ogsaa ubehagelige tyske Lærere, der afviste Heinrich Heine med For­ agt — „E r war kein Deutscher, er war ein Jude“ , som en af dem forfærdede den brave Skoleinspektør Anker Hansen ved at bemærke. En Række Somre hørte Charles K jeru lf og Fru Susanne K jeru lf til min daglige Omgang sammen med deres unge Børn. De boede snart i Gilleleje-Huset, et Fiskerhus i den østlige Bydel nær ved Vandet, snart hos den muntre Fisker David Christiansen udfor Hav­ nen og snart paa Badehotellet. K jeru lf var i Besiddelse af et livsaligt Humør, og han var Fyr og Flamme, da der skulde holdes Fest til Indtægt for Havnen og Muddermaskinen, og sammen med F. N. Hansen og mig forestod Arrangementet. Da kunde man endnu faa Fiskerne til at være med, og den af K jeru lf arrangerede Vandpanto­ mime, udført i Landingen a f robuste Sergenter fra København, Aften- underholdningen i Hotellets Sal, hvor Fru Lautrup fremsagde K jerulf s Prolog, og tilsidst Dansen i den maanelyse, stille Nat paa en stor Estrade lige ved Havet til Landsbymusikanternes Spil, er Festens glade Minder. En Festavis, „Muddermaskinen“ , havde jeg redigeret. Sten Drewsen — da en ganske ung Mand — kunde ikke løsrive sig fra det muntre Liv, og om Natten mellem Kl. 2 og 3 søgte hans Moder forgæves at bevæge ham til at køre hjem til Ellekilde.*) *) Da jeg næste Gang saa Sten Drewsen, kom han mig i Møde i Nygade i de­ rangeret Paaklædning fra Domhuset paa Nytorv efter at have pryglet „Forposten“s Redaktøx-, Johannes Hansen, for hans grove Overfald paa Holger Drachmann. Drewsen var taget expres hjem fra Amerika for at tugte Smædeskriveren.