Erindringer_1937

200 København. Jeg maa heller ikke glemme Socialdemokraten, Højeste­ retsadvokat Ludvig Meyer, der senere besøgte mig i København, Hjal­ mar Løken, Redaktøren af „Norske Intelligenssedler“ , en ualmindelig venlig og indsigtsfuld Mand, der havde mange politiske Forbindelser. Justitssekretær Lars Holst, den tidligere Redaktør a f „Dagbladet“ , en jovial Mand, og den lille Lejligheds-Lyriker K ristoffer Randers. Og af unge Akadem ikere Schweigaard, af den kendte Politiker­ slægt, Stang, senere Professor i Jura, og Halvdan Koht, ivrig Maal- mand, Professor i Historie og nu Udenrigsminister. Foredragene og Debatterne paa Universitetet overværedes af Hen­ rik Ibsen, der kom paa Slaget, iført ulastelig sort Redingote, efter at han i Forvejen havde stillet sit Uhr efter Normaluhret paa Universi­ tetsbygningens Forside, og af Statsminister Francis Hagerup. Jeg genopfriskede Bekendtskabet med Gunnar Heiberg, blev fore­ stillet for Statsraad Astrup, der boede Dør om Dør med min Vært, og for Generalkonsul Andersen, der var min Bordfælle ved Banketten, og gensaa Gabriel Finne, som man ellers helst undgik. Ogsaa Brødrene Erik og Mons Lie, der var gift med Nils Collett Vogts Søster, Skue­ spillerinden, lærte jeg at kende samt den joviale I. B. Halvorsen, Udgi­ veren af „Norsk Forfatter-Lexikon“ . En Udflugt førte os til Holmen- kollen, hvor Dr. Holm og hans smukke Døtre gjorde Honnør — jeg tra f her Paul Damkier, der var en Ven af Familien. „Morgenbladet“ s Redaktør Nils Vogt indbød mig til Middag, hvor vi udvexlede Taler, og hvor jeg lærte hans elskværdige Hustru og flere norske konserva­ tive Politikere, bl. a. Ryding fra Drammen, at kende. Et uforglemmeligt retorisk Indtryk bevarer jeg fra disse Dage — Professor Sophus Bugges store Tale ved Banketten, hvori han opfor­ drede de unge danske og svenske Studenter til at lære Norges Folk og Land at kende. Talen blev holdt med stor Kraft, og de pompøse Ord understregedes ligesom af Talerens imponerende Skikkelse. Inden vi forlod Kristiania besøgte Ottosen og jeg Edvard Brandes, der i disse Aar var bosat i Kristiania. Han var som altid Fyr og Flamme og en glimrende Vejleder i Dagens Problemer. Denne Sommer førte mig for første Gang til Gilleleje, hvor jeg senere gennem 40 Aar har tilbragt Sommermaanederne og skrevet de fleste a f mine Bøger — naar man har faaet Gilleleje-Sand i Skoene, bliver man aldrig af med det igen, siger et gammelt Fyndord paa disse Kanter. Det var Charles K jeru lf, som vakte min Interesse for Fiskerlejet paa Sjællands Nordkyst, der netop havde faaet Jernbaneforbindelse over Græsted og Badehotel. Fremskridtene gik langsomt paa dette Sted, hvor selve Beboerne ofte modarbejdede dem. Det skyldtes saa- ledes Købmand Mentz, at Gilleleje ikke allerede 1880 havde faaet Gribskovbanen derop. Nu indrettede Mentzs Efterfølger som Køb­ mand F. N. Hansen, bistaaet af sin intelligente Hustru Edith af den kendte Sødringske Slægt, det smukke Badehotel, der for sin Tid var