Erindringer_1937

199 „Naa, hvorledes gik det saa i Helsingør?“ spurgte Hørup mig med et lunt Smil, da jeg om Aftenen indfandt mig hos ham i hans Værelse paa Redaktionen. „Ganske som ved en Valghandling her i Byen.“ „Skriv det,“ sagde Hørup, der yndede de hurtige Afgørelser uden mange Ord. I Sommeren 1896 afholdtes det første nordiske akademiske Møde i Kristiania. Studentersamfundet valgte Ottosen, Rode og mig til Dele­ gerede. Studenterforeningen sendte bl. a. nuværende Højesteretsdom­ mer Topsøe-Jensen, nuværende Generalkonsul Bech og nuværende Lektor Ingemann Ottosen. I Professorernes Delegation saas den mis­ sionsinteresserede Zeuthen, der var meget forbeholden overfor Stu­ dentersamfundets Repræsentation, Goos, Carl Julius Salomonsen, Frederik Nielsen og Schat-Petersen, repræsenterende højst forskel­ lige Anskuelser. Blandt de nordiske Professorer lærte jeg flere at kende. A f Nordmænd Munthe af Morgenstjerne, den alsidige National­ økonom, der var livlig theaterinteresseret; W. C. Brøgger, der som Geolog var en af Tidens ledende, senere ogsaa Politiker, en sjælden nobel Personlighed, hvem jeg senere ofte traf ved nordiske Møder; Filologen P. O. Schjøtt, rødblond og listig at se til, Tilhænger af Johan Sverdrup, da denne havde brudt med sin Fortid, og Medlem af hans Ministerium 1888, og endelig Historikeren Gustav Storm, hvis Bog om Maria Stuart ogsaa er bleven kendt herhjemme. A f den svenske Professor-Delegation talte jeg med den høje, ranke Historiker Harald Hjårne, hvis Unionspolitik ofte irriterede Nordmændene, med den joviale Botaniker Theodor Fries, der var Uppsala-Universitetets Rek­ tor, og med Docent Franz von Schéele, senere Professor i Filosofi i Uppsala, en Mand med ægte svensk Pathos. Han erklærede i en Tale ved Festen paa Holmenkollen, at han bragte Nordmændene sit „blø­ dende Hjærte“ . I den norske Hovedstad blev vi privat indlogerede, — jeg boede hos Rektor Otto Anderssen i hans smukke V illa ved Dram­ mensvejen, Ottosen hos Filologen Ræder, senere norsk Skoledirektør — vi blev strax Dus med begge disse Nordmænd — Anderssen høj, med store, udtryksfulde Ansigtstræk, Ræder smal og spinkel med ven­ lige mørke Øjne. Ved Aabningsmødet paa Universitetet blev jeg valgt til en af Sekretærerne, efter at Studentersamfundets Delegerede ved mig overfor Professor Lorenz Dietrichson, hvis noget stundesløse Væ­ sen dækkede over megen naturlig Elskværdighed, havde krævet samme Hensyn, som vistes Studenterforeningen. Blandt unge Akade­ mikere, jeg mødte disse Dage, husker jeg Svenskeren Helge Båck- strom, hvem jeg senere besøgte i Stockholm, hvor han var bleven Professor ved Højskolen. Hans Hustru, født Juel, var en Søster til Dagny Przybyszewski, kendt fra August Strindbergs Biografi. Dernæst Gran Bøgh, en Søn af den bergensiske Museumsmand, en munter og vittig Student, der nu er Overretssagfører i sin Fødeby og en ivrig Turistagitator, i hvilken Egenskab han ogsaa har holdt Foredrag i