Erindringer_1937

198 skab med Prins Christian i Spidsen deltog i Ballet. Et lille Festskrift „Vort Bal“ , hvori jeg skrev Digtet „En Va ls“ , minder om dette Bal, der til Trods for sin Vellykkethed ingen Efterfølgere fik, medens i Berlin Presseballet stadig er en af Selskabs-Sæsonens Begivenheder. I Aarets Løb blev et Par Suppleringsvalg nødvendige. I en af dets første Maaneder døde Herman Bing ganske pludselig. Han var ved Valget i 1892 faldet i Bælumkredsen, som han ved Hjælp af det af ham sammen med Vilhelm Lassen grundede Blad „Aalborg Amts­ tidende“ havde erobret 1890, for Missionsmanden J. Jensen — det var ham, der senere foreslog, at en Mand med et advarende Flag skulde gaa foran ethvert Autom ob il! Men som allerede nævnt havde Bing 1895 været saa heldig at vinde Valbykredsen. Han var energisk, men ofte hensynsløs og kunde som Bladudgiver derfor ikke altid enes med Journalisterne — jeg har paa „Politiken“ s Redaktion overværet, hvorledes Freilif Olsen fejede Bing til Side. Høgsbro holdt en meget indgaaende Mindetale i Folketinget over Bing — saa indgaaende, at Nellemann ligefrem lagde sin Utaal- modighed for Dagen. Begravelsen fra den mosaiske Kirkegaard var helt imponerende — Høgsbro som Folketingets Formand og I. C. Chri­ stensen som dets 1ste Viceformand gik lige bagefter Kisten. Bings Efterfølger i Valby blev Dr. phil. Oscar Hansen, hvis Valg­ kampagne blev plettet af forskellige socialdemokratiske Agitatorers plumpe Angreb paa Modkandidaten, Kammerherre Jacob Scavenius. Disse Angreb naaede helt op paa Valgtribunen, men Scavenius mødte dem med aaben Pande. Oscar Hansen blev selvfølgelig valgt og holdt Kredsen, indtil Socialdemokratiet gjorde Fordring paa den. I Efteraaret 1896 blev der ogsaa Suppleringsvalg i Helsingør, hvis Folketingsmand, General Thomsen, den tidligere Krigsminister, en af Forligets Anstiftere, var død. Her opstillede Socialdemokraterne en af dets Spidser i Byen, Christian Rasmussen, en utrættelig og varmt­ følende Agitator, som jeg senere kom til at samarbejde med i Komi­ téen for Hornbæk-Gilleleje-Banen. Hans Modkandidat, Proprietær Grüner, gjorde nærmest et humoristisk Indtryk paa mig, da jeg hørte hans Valgtale. Den tidligere Overdommer i Vestindien, Borgmester Philip Rosenstand, ledede Valghandlingen i samme liberale Aand som hans københavnske Kollega, Borgmester Hansen, tidligere i 5te Kreds. Rosenstand var en overordentlig sympatetisk Mand, hvis Lune præ­ gede de smaa Oplevelser, han kunde berette fra sin vestindiske Em­ bedstid. Da han var gaaet af som Borgmester, traf jeg ham undertiden i København og lyttede med Glæde til hans spotske Randgloser til Tidens Begivenheder. Valghandlingen i Helsingør, som jeg refererede til „Politiken“ , for­ løb aldeles som en københavnsk. Lokalet var Gymnastiksalen i en kommunal Skole. Den var aldeles overfyldt. Stemningen for Chr. Ras­ mussen, der sejrede og i henved 20 Aar til sin Død var Kredsens Folketingsmand, var begejstret.

Made with