ErikBøghMinFørsteForfattertid

72 en Prolog paa fjorten Fireliniers Strofer og et Velkomstkor — og ved næste Aftens Festfore­ stilling var de indstuderte og blev udførte. * * * Som jeg tidligere har fortalt, var det de tydske Farcer, hvori Lange og hans Selskab fra først af havde gjort deres Lykke. Det var et Repertoire, der stillede smaa Fordringer til Forfatterne, mindre til Skuespil­ lerne, og de mindst mulige til Publikum, og som derfor betalte sig godt paa Smaastads- og Forstads-Teatrene. I Reglen var det oprindelig franske Stykker, som skrivekyndige Skuespil­ lere — f. Eks. Raimond, Schneider og Nestroy — havde fortysket, det vil sige: spækket med Ordspil og forsynet med Omkvædsviser ad libi­ tum. Da dette Slags Viser ikke stod i nogen som helst organisk Forbindelse med Handlingen i Stykkerne, men kun var klistrede fast som Apropos’er til et Ordsprog eller et grasserende Slagord, der kunde indkiles i hvilken som helst Monolog i hvilket som helst Stykke og kunde varieres i det Uendelige, saa var det ikke usæd­ vanligt at en Skuespiller, der havde en Om-

t