ErikBøghMinFørsteForfattertid

71 komst- Digtet, indsaa jeg, at det vilde være tjenligere, at gaa ud og se paa Troppernes Indtog, end at blive siddende ved Skrivebordet og fortsætte Nattens fortvivlede Sisyfos-Forsøg. Altsaa: Jeg gik ud og saa Indtoget — det skønneste og stolteste Triumftog, der nogen­ sinde er set i Danmark. Alle Gadernes kede­ lige flade Sider var ved blomstersmykkede Guir­ lander, kolossale Kranse, Vimpler og Flag for­ vandlede til en sammenhængende Række af Flora-Templer, og ethvert Vindue fra Stue til Kvist — alle stod aabne, skønt det var en klar P'ebruardag — var dekoreret med saa mange festligklædte blomsterkastende Piger og Koner, som det kunde indramme, og enhver af Sol­ daterne havde en Buket i sin Riffelmunding og i Reglen en Krans om Kasketten. Det var ens, hvor man stillede sig paa den lange via triumpha lis — overalt var Begejstringen den samme. Ogsaa jeg fik min Part af Sejersrusen. Da jeg kom hjem, var Nattens frugtesløse Over- anstrængelse sporløst forsvundet. Jeg satte mig straks til Skrivebordet, og aldrig har min Pen løbet hurtigere. Før det mørknedes, havde jeg uden en Rettelse eller Overstregning skrevet