ErikBøghMinFørsteForfattertid

70 Skandale, at tilbagekalde Festforestillingen, og det var: at jeg skrev en Hilsen paa Vers til de allerede indbudne Krigere, der kunde frem­ siges af Ed uard H a n s e n og et Velkomst-Kor, der skulde synges af hele Personalet. — Men Forestillingen er jo ansat til i Over­ morgen? — udbrød jeg forbavset. — Ja, vi har ikke et Øjeblik at spilde, naar Digtet skal læres, og Koret baade arran­ geres og indstuderes — indrømmede han saa rolig, som om der heller ikke var Grund til at forhaste sig. — Hvor lang Frist giver De mig? — spurgte jeg. — Den kortest mulige! — — Jeg skal gøre den saa kort som mu­ ligt! — lovede jeg og satte mig straks til at skrive, men da Klokken slog fire maatte jeg holde op uden at have skrevet andet end over- stregede Vers, der i kaotisk Forvirring vedblev at tumle om mellem hinanden og ødelægge min Morgensøvn. Da jeg næste Morgen stod op, var jeg saa nygterne forsviret, at jeg ikke kunde frembringe en eneste presentabel Tanke, og uagtet jeg ikke havde et Øjeblik tilovers, hvis jeg skulde blive færdig med Vel