ErikBøghMinFørsteForfattertid

69 Baade Teksten og Musikken blev afleveret efter Aftale, Rollerne var udskrevne og uddelte og Personalet tilsagt til Læseprøve, men efter at Stykket var oplæst, fandt A d o lf R o s e n ­ k ild e , at en Scene mellem den hjemkomne Soldat og hans Kæreste (der skulde spilles af Fru R.) indeholdt et Par frivole Replikker, som skurrede i hans Øren, og maatte stryges, hvis Fruen skulde udføre Rollen, og da Direktøren ogsaa fandt, at de uden Skade kunde udelades, kom det til Udtalelser mellem de Tre, der endte med at Faber tog sit Manuskript og gik sin Vej. Da F ab e r bestemt havde vægret sig ved at foretage nogen Forandring, og L an g e lige saa bestemt havde fordret en saadan, og Ingen af dem vilde give efter, og Tiden var frem­ skredet saa langt, at der ikke mere var Mulig­ hed for at faa et nyt Stykke baade digtet og indstuderet, saa’ det lidt mørkt ud for Fest­ forestillingen, men om Aftenen Klokken 11 ringede det paa min Dør: det var L a n g e , der havde fundet paa Raad. Han fortalte mig blot, at han var blevet skuffet med det Sangspil, der var lovet ham, og sagde kort og godt, at nu havde han kun en Udvej til at undgaa den