ErikBøghMinFørsteForfattertid

behøver jeg næppe at fortælle, og jeg maa ind­ rømme, at Originalen gjorde gode Miner til slet Spil og lod, som om han morede sig kosteligt over sin Miniaturkopi, men jeg har ham med Grund mistænkt for, at han optog denne Spøg meget ilde, og at det var ham, der til Gengæld ophidsede den lettroende og uklare Edv. M eyer mod Stykket, ti Dagen efter fortalte han en af mine Bekendte, at denne, efter nøjere at have gennemlæst Manuskriptet, havde indset, at alt, hvad der stod om Aviskritikken, var møntet paa „Flyveposten“, og derfor besluttet at tilintet­ gøre det allerede trykte Oplag og forhindre at Stykket udkom i Trykken. Saasnart jeg havde faaet dette at høre, gik jeg op til M eyer og spurgte ham, hvorledes Sagen forholdt sig. Jo, ganske rigtigt! Efter at han selv havde gennemlæst Stykket, var det gaaet op for ham, at det var hans eget Blad, der var skumlet over, og selvfølgelig vilde han ikke forære dets Abonnenter en Satire over dets Redaktion. Det hjalp kun lidt, at jeg paa- beraabte mig hans egne Ord efter Oplæsningen og opfordrede ham til at nævne en eneste Sætning i Parodien paa Kunstanmeldelserne, der var