ErikBøghMinFørsteForfattertid

49 hentet fra „Flyveposten“ eller blot mindede om den. Det var efter hans Paastand „ikke noget af det, der blev s a g t, men det Hele der var tæ n k t“, som gik ud over „Flyveposten“s Kunst­ kritik, og efter at han havde indset det, brød han sig ikke en Smule om mine Benegtelser. Han havde købt og betalt Forlagsretten, og han var altsaa i sin gode Ret saavel til at udgive Stykket, som til at lade det henligge uudgivet — efter Behag. Mod en saa konfus Opfattelse nyttede det kun lidt at disputere. Først da jeg for­ sikrede ham, at, hvis Bogen ikke udkom, vilde den Del af Dialogen, der behandlede Avis- kritiken blive aftrykt i et af de andre Blade med en Paavisning af, hvorledes han havde erkendt, at hvad jeg havde skrevet om den ukyndige Kritik, især traf „Flyveposten“, be­ gyndte han at indse det Urimelige og Unyttige i at tilintetgøre den Abonnenterne lovede Nyt- aarsgave, og det vilde endda næppe være lykkedes mig at bringe ham til Ræson, „uagtet der ikke var noget Skriftligt mellem os“, hvis ikke G o ttlieb S ie sb y , hans mest autoritetshavende Medarbejder, havde blandet sig i Samtalen, og 4