ErikBøghMinFørsteForfattertid

som jeg haabede at kunne have færdig til Op­ førelse i de første Dage af December. Allerede i Slutningen af November havde jeg fuldført Oversættelsen, som jeg, da Ord­ spillet i Titelen („ Tonneau “, Tønde, i Modsæt­ ning til „ B a r r il “, Bimpel) ikke kunde gengives paa Dansk, havde kaldt „ G r e v in d e n og h e n ­ d e s S ø s k e n d e b a r n “, efter de to i S tykket optrædende Hovedpersoner. Jeg havde ikke forandret det Mindste af Handlingen i den franske Original og kun i Kupletterne tilføjet Fo rk la­ ringer, som Théaulon havde fundet overflødige overfor sit Publikum , der var tilstrækkelig be­ kendt med Grevinde Dubarrys Historie, mens jeg omhyggelig havde vogtet mig for at over­ føre Stikord fra de danske Grevinde-Farhold til Betegnelse af de franske. Ved Oplæsningen vandt „Grevinden og hendes Søskendebarn“ fuldstændigt Bestyrelsens Bifald, og da Manuskriptet havde været fore­ lagt Kasinoteatrets Censor, var der kun to Linier i en af Sangene, som han ønskede for­ andrede, nemlig Vikomtens Y tring om Ludvig XV ’s Afhængighed af Grevinde Dubarry: „Endskønt hun først har hele Folket budet, Hvad nu hun byder ham tilsidst.“