ErikBøghMinFørsteForfattertid

som Frederik den Fjerdes Mætresse og Med­ hu stru avanceret til F y r s t i n d e a f S l e s v i g og derpaa, straks efter Dronningens Død til at blive kronet som hendes Efterfølgerske, og Frederik den Syvende havde jo ingen legitim Dronning, hvis Død skulde afventes. Han havde ved to Skilsm isser sørget for at Dron- ningestolen var ubesat, og Grevinde Danner havde allerede erhvervet en indtil Skamløshed tjenstivrig journalistisk Garde, der med zopyrisk Selvopofrelse gjorde alt muligt for at forberede og fremskynde sin Patronesses Tronbestigelse. Mens den uafhængige Presse med fuld Føje og T ilslutning af den ærekære Del af Nationen betegnede det mørkeste Punkt i vore Hof- og Regerings-Forhold, som den af Hensyn til Kongen ikke vilde navngive, med den uper­ sonlige Benævnelse: „ D a n m a r k s S o r g og U l y k k e “ — generede „Dannerskjaldene“ sig ikke for baade paa Vers og Prosa at lovsynge Kong Frederik, „fordi han havde valgt en Kvinde af Folket til Hustru, og derved knyttet Landets Børn nærmere til sig ,“ ja, hvor Kongen kørte gennem Æ report, anbragte man ikke blot hans F, men ogsaa hendes L under den kongelige Krone, der prydede Triumfbuen.