ErikBøghMinFørsteForfattertid

førte nemmere til Maalet, end Fortjenester og Anciennitet, var det intet Under, at alle Lykke­ søgere stormede til Bagtrappen og overbød hin­ anden i Lovsange over deres Patronesse. Hun havde allerede vundet et Par af de mest ud­ bredte Hovedstadsblade, og flere end en af Folkelederne gik hende til Haande med Raad og Daad. Der var kun et Skridt tilbage for hendes Magtsyge og Ærgerrighed, og det var ilt opnaa Dronninge-Værdigheden, og der taltes temmelig højt om, at dette Skridt skulde for­ beredes ved hendes Udnævnelse til „H e rtu g- inde a f V a g r ie n “. I vor Tid vil man maaske ikke have let ved at forestille sig, hvor blameret et Rygte den paagældende Dame havde paadraget sig, mens hun hed Jom fru R a sm u s s e n , og hvor megen Uvilje hun havde ophobet om sig som Grevinde Danner. Hendes Samtidige, der havde faaet Besked derom, indsaa tilfulde, hvor megen Grund hun havde til at ønske sig et nyt Navn og en Titel, der gjorde hendes Rygte uangribe­ ligt. Og hvorfor skulde hun ikke eftertragte at blive baade „H e r tu g in d e af V a g rie n “ og D ro n n in g a f D a nm a rk ? Anna Sofia Reventlov var jo i sin Tid