ErikBøghMinFørsteForfattertid

21 Scenen — og dog var G o ld schm id t paa den Tid et æstetisk Orakel for en utalt Mængde Eftersnakkere!

En lille tragi-komisk Anekdote, der knytter sig til denne Revue, kan jeg optegne som Exempel paa, hvor let man ved at skrive Satire kan komme til at fremkalde „Begivenheder“, som man aldrig har tænkt paa at give Anled­ ning til. Et Par Aar efter at Nytaarsfarcen var ud­ spillet og henlagt, fik jeg Besøg af en pæn gammel Mand, der saa temmelig forknyt ud og havde meget svært ved at komme til Orde. Først efter, at han havde rømmet sig tre fire Gange og hentet Luft i et Par dybe Suk, bad han mig „ikke blive vred, fordi der var et Spørgsmaal, som han saa gerne vilde gøre mig i Anledning af en meget sørgelig Begivenhed.“ Det lovede jeg naturligvis, hvis det stod i min Magt at besvare det. Jo, det kunde jeg — og jeg alene, forsikrede han. Spørgsmaal et var nemlig: hvormed han havde fornærmet mig.