ErikBøghMinFørsteForfattertid

20 Nattens Stilhed, mens Andre sover. Men alt Saadant er ubenyttet.“ Jeg skulde ikke have optegnet denne Bunke affektert Nonsens, hvis den ikke gav en ret betegnende Prøve paa, hvilke Blottelser den fordum vittige Korsarkommandør kunde give sig selv, naar han vilde være ubehagelig mod en anden Forfatter, og endnu mindre skal jeg spilde et Ord paa at paavise det Absurde i, at en 3 Alen høj Papcylinder, der var malet som Rundetaarn med en Udskæring i et af Vin­ duerne, der gav Plads for Skuespillerens Ansigt, skulde midt i en Farce optræde som „historisk Person“ — ikke som parodisk Personifikation — og indlade sig paa alvorlige Samtaler med den filistrøse Hr. Sørensen, baade politiske om Frederik IV’s Lyst til at genvinde de tabte skaanske Provinser, sentimental-romantiske om Karoline Mathildes Rideture for 100 Aar siden, og astronomiske om de Kometer, som Hr. Sørensen ik k e har set. Man behøver ikke at være Teaterkritiker men blot at have lidt sund Sans for at indse, i hvor høj Grad denne Kritik røbede Mangel paa Begreb om, hvad der kunde tage sig ud paa

i