ErikBøghMinFørsteForfattertid

19 syntes Anmelderen i „Nord og Syd" ikke om, og havde han nøjedes med at udtale sit' Mishag med den, ja med hele Stykket, kunde han have været i sin gode Ret som Recensent og be­ varet min fulde Respekt som saadan, men nej! Han gik et Skridt videre og det førte ham udenfor hans Kompetence. Han indlod sig paa at fortælle, hvad Rundetaarn burde have talt om i Stedet for det, som det talte om — det vil sige: han indlod sig paa at d ig te i Digterens Sted og stillede sig derved under hans Kontra­ kritik. Han skrev: at da Rundetaarn var „en historisk Personlighed, saa havde Forf. paa- draget sig en Forpligtelse“ til at digte en hi­ storisk Samtale mellem ham og Hr. Sørensen“ — og som Æmner for denne Samtale nævnte han Forhandlingerne mellem Czar Peter og Frederik IV, „der var saa uskandinavisk at ville dele Sverig med Rusland“ (hvilken For­ handling for Resten foregik i Hamburg og ikke paa Rundetaarn!) — „den dejlige og ulykkelige Fyrstinde (Karoline Mathilde) som Rundetaarn vel (!) adskillige Gange har set paa hendes Rideture“ — og de „Kometer det mulig ser i 2 *