ErikBøghMinFørsteForfattertid

14 slog en af Deltagerne, at der skulde holdes Mandtal over os, og at alle skulde love at møde til en Fest som denne, naar den unge Forfatter, der i Aften havde debuteret, om 25 Aar holdt sit Jubilæum — og Stemningen var saa høj, at alle uden Undtagelse og uden Be­ tænkning tømte Bragabægeret paa dette vilde Løfte. Den 31te December 1874, da det svundne Fjerdedels-Aarhundrede netop var udløbet, mødte jeg Jakob D a v id s e n paa Gaden. Vi havde i flere Aar ikke talt sammen. Som Direktør ved Kasinoteatret havde jeg været nødt til at forkaste nogle af hans uheldige Oversættelser, hvilket han naturligvis fandt højst uretfærdigt, og som Redaktør af den med Flyveposten kon­ kurrerende „Folkets A v is“, havde jeg ikke kunnet undgaa i mine Polemikker af og til at sige ham forskellige Sandheder, der ikke faldt i hans Smag, samtidig med at vi personlig havde undgaaet hinanden saa høfligt som muligt. Nu skraaede han derimod over Gaden til mig. „Kan Du huske, hvad der blev vedtaget i Dag for fem og tyve Aar siden ved Din Forfatter- Debut?“ spurgte han. „Ja, om jeg ikke tager fejl, gjorde hele