ErikBøghMinFørsteForfattertid

13 højeste Grad uskjønsomt, og at jeg oprigtig til­ stod: at de alt for overdrevne Ovationer slet ikke var mig kærkomne, fordi jeg forudsaa, at de her lige som i Kristiania vilde fremkalde en Reaktion, som jeg maaske kunde have und- gaaet, hvis Bifaldet havde været mere moderat. Jeg havde jo endnu i frisk Erindring det Kuriosum: at en literær Alvorsmand (der end- ogsaa var Æstetiker ex professo*) i en for øvrigt velvillig Anmeldelse af min norske Nyt- aarsfarce tilstod, at den store Støj, som det lille Stykke fremkaldte, havde forledt ham til deri at søge „nach einem groszen Gedanken, damit ich mich laben kann“, og at han havde søgt den forgæves — Naturligvis: der vokser ingen Kokosnødder paa et Fastelavnsris, men det er jo da egenlig ikke heller der, man skal søge efter dem! Min Forudfølelse slog ikke fejl, men efter at vi havde spist til Aften, og den ene Punchebolle havde afløst den anden, gik min Forstemthed over i den almindelige Lystighed, og Bakkanalet fortsattes i mere og mere løftet Stemning til Daggry. Førend vi skiltes fore*) N orsk T idssk rift for V idenskab og L iteratur.