ErikBøghMinFørsteForfattertid

173 Vi v a r im idlertid b lev et et sa a sto rt S elsk a b , at Sp rogøs Beboere, d er k u n sjæ ld en blev h jem ­ søgte a f sa a m ang e N a tte gæ ste r, h av d e B e svæ r med a t skaffe os Logis og N atteleje, sa a vi m a atte ta g e til T a k k e m ed L ejlighed en , som den fald t: D am ern e i S en g e og H e rre rn e p a a B orde og Bæ nk e, m en de fo reg aaend e D ages Sø- og L an d rejse h avd e læ rt os N ø jsom h ed . Je g for m in P a rt h u sk e r ikk e en G ang, om je g la a p aa G ulvet eller p a a en H ø n sebæ n k . T a k k e t væ re m it m edfødte S o v eta len t vilde je g h av e k u n n e t nyd e den m isu n d else svæ rd ig ste S lum m e r m ed en B u n k e S te n sk æ rv e r til H ovedpude. Min Em b e d siv er tillod m ig dog ik k e denne G ang u fo rsty rre t a t nyde den vel fo rtjen te H vile. D et forekom m ig i D rømm e, som Isb aa d en e med hele R e jse selsk ab e t havde fo rlad t Øen ud en at tag e m ig med og i et N u v a r je g oppe og ude p a a Isen fo r a t in d h e n te den tro lø se P o stfø rer. D et lykkedes m ig h u rtig , m en n etop i det Ø je­ blik, da je g vilde sp rin g e op i B aad en , slog Isen mellem den og m ig en um a ad e lig bred R evn e, og en a f de R ejsende, der p a a hele T u re n h avd e drillet os andre, tilra a b te m ig sp o t­ tende, a t m it H a stv æ rk v a r til ing en N y tte,