ErikBøghMinFørsteForfattertid

172 m est m aatte drag e p a a m it H v erv erto g , og je g h av d e dobbelt G ru n d til at p røv e m in L y k k e der, da F ru B etty Sm id th , som je g k en d te fra C h ristia n ia som u dm æ rk e t S k u esp illerin d e i sit F ag , ligeledes v a r a n s a t ved B ru n s S elsk ab . Je g b eg av m ig u fo rtøv et og i al H em m e ­ lighed p aa V ejen, og den blev b esvæ rlig nok. D et v a r m idt i V in te re n , og den G ang n aa ed e den sjæ lla n d sk e J e rn b a n e ikk e læ ng ere end til R oskilde. D erfra og til K o rsø r m a atte je g lade m ig befordre ved H estek raft, og h v e rt Ø jeblik m a atte D iligencen sta n d se for at v en te til S n e ­ k a ste rn e fik b a n e t Vej g ennem D riv ern e. Det gik sa a lang som t, a t je g fø rst næ ste A ften kom til K o rsø r, og h er tra f je g to, tre T o g a f R e j­ sende, der forgæ ves h av d e v en tet B efo rd ring over B eltet og h avd e fa a e t T ilsa g n om Dagen efter at blive tra n sp o rte re d e til N y b o rg med Isb aad e. Med dem m a atte jeg dele S kæ b n e og tilb rin g e endnu en N a t p aa m in Fødeø. R ejsen m ed Isb aa d en e gik en d n u la n g som ­ m ere end K ø rselen over S n em a rk e rn e . Den . fø rste A ften kom vi ik k e læ ng ere end til Sprogø. H e r m a atte vi g aa i L and for at de b ra v e Sø- mæ nd, der s n a rt skød B aad en e frem p a a Isen , s n a rt roede dem over V andet, k und e hvile.