ErikBøghMinFørsteForfattertid

152 kunde jeg ganske oprigtigt svare Nej. Kun maatte jeg tilstaa, at jeg ikke havde ventet, ved et og samme Teater at finde to saa grund­ forskellige Slags Skuespillere. Jeg nævnte som Eksempel fire fem af dem, som jeg syntes bedst om, og forundrede mig over, at de spillede Komedie paa selvsamme Maade, som vore bedste Skuespillere hjemme. Derimod kunde jeg ikke fragaa, at der var adskillige andre, som jeg ligeledes nævnte, der spillede paa en efter min Opfattelse mere kunstlet end naturlig Maade, og som desuagtet gjorde fuldt saa megen Lykke hos Publikum. — Det er ganske rigtigt — svarede Laube. — Ved alle Teatre er der to Slags Skuespil­ lere: de ægte Kunstnere, der i Følge deres Geni opfatter og gengiver det virkelige Liv, og de uægte, der retter sig efter Publikums tilfældige Krav. De første er om trent ens i alle Lande, de andre er derimod forskellige paa hvert Sted efter Publikums Smag og Dannelse. Dem kan en Fremmed aldrig forlige sig med! — Jeg har siden baade ude og hjemme faaet rig Lejlighed til at sande hans Ord. W ien var et af de Steder, hvorfra jeg havde svæ rt ved at løsrive mig, men de følgende to