ErikBøghMinFørsteForfattertid

153 Uger, som vi tilbragte med at rejse fra den ene dejlige Egn i Østerrig til den anden endnu dejligere, holdt mig dog skadesløs for Afskeden. Nu gik Farten pr. Dampskib ned ad „den skønne blaa Donau“ til L in z , G m u n d e n , det fasionable Badested I s c h l til S a l z b u r g , den prægtigst beliggende Stad, jeg havde set. Gol- 1i ng e r-V an d fa ld e t, Saltgruberne i H a l l e i n , G a s te in med de varme Kilder og hele det pragtfulde Salzkammergut tillige med en Del af Tyrol — deri Inndalen og Innsbruck — be­ rejste vi i Løbet af et P ar Uger med vor egen Ekvipage — det vil sige en skikkelig Vogn­ mand, der tilligemed sin Hest og sin Enspænder tog Tjeneste hos os, og kørte os hvorhen vi vilde lige til M ü n c h e n , og ikke kunde be­ gribe, at vi d é r vilde ombytte hans lille sikre Kærre med den „vermaledeite und gefährliche E isenbahn“. Paa den bajerske Hovedstad med alle dens Kunstskatte havde jeg ikke Tid til at anvende mere end tre Dage, og gjorde derfor kun et flygtigt Bekendtskab med de herlige Musæer, ogsaa om Teatrene fik jeg ved et Par Besøg ingen varige Erindringer. Derimod var jeg saa heldig paa Gaden at overvære et af de mest storartede katolske Spektakler: den