ErikBøghMinFørsteForfattertid

151 Burgteatret gav et saa afvekslende Reper­ toire, at jeg omtrent saa alle dramatiske Genrer repræsenterede. Jeg mindes især Shakespeares „Taming of the shrew“, afglattet af Deinhard- stein under Titel „Die W iderspenstige“, et stort Lystspil af Scribe, der blev udmærket spillet, et kedeligt originalt Diskusionsstykke af Bauren- feld, og en græsselig Farce af Angely: „Von Sieben die Hässlichste“, som snarere syntes skrevet for Mester Jakel end for en kunstnerisk Scene. Jeg tror ikke, at det tarveligste Provins­ selskab i Danmark turde opvarte et Markeds­ publikum med noget saa urimeligt Galskab. De to i Danmark mest omtalte Folketeatre „Garlteatret“ og „An der W ien “ lod jeg nøjes med et Besøg hver. I det første saa’ jeg Nestroy op­ træde i et af hans egne Stykker. Han forekom mig lige saa grimaceret som Skuespiller, som plat og smagløs i sit Forfatterskab. Det andet Teater fristede mig heller ikke til at gentage mit Besøg, her gav man en dilettantagtig digtet Æventyrkomedie „Der Berggeist“, fattigt ud­ styret og talentløst udført. Før jeg forlod W ien spurgte L a u b e mig om jeg nu ikke havde følt mig meget skuffet i mine Forventninger af Burgteatret, og herpaa