ErikBøghMinFørsteForfattertid

140 vidt jeg husker, havde været bestemt for en Lærer ved B linde-Instituttet, var rigtignok et af de mindste — kun 4 eller 500 Rd. — men da jeg fik et Vink om, at der var al Sandsynlig­ hed for, at jeg vilde faa det, hvis jeg bragte mig i E rindring hos Kultusm inisteren, saa skyndte jeg mig at præsentere mig for Eksel- lencen. Det var paa den Tid den store A n d e r s S a n d ø Ø r s te d , der baade var Justitsm inister, Indenrigsm inister og Kultusm inister sam t Mini­ sterpræsident, og jeg følte mig i højeste Grad imponeret, da jeg ved Audiensen blev lukket ind til den mægtige Mand, der fra min B arn ­ dom havde staaet for min Fantasi som en af Fabeltidens heroiske Vismænd. Han sad i en Lænestol, øjensynlig træ t af at ekspedere den talrige Supplikantskare, og bladede i nogle Papirer. Da han saa’ op fra disse, og jeg vilde tage til Orde, afbrød han mig: „Ja, De er E rik Bøgh, og De søger om Rejsestipen­ dium. Det vilde De med Deres udmærkede Anbefalinger ogsaa have faaet, dersom man kunde give Dem det, men det er jo ikke muligt.“ Ved denne summariske Afvisning blev jeg naturligvis ganske slukøret, men havde heldigvis